Hungersnøden i Irland 1845-1849

Hungersnøden i Irland 1845-1849 (irsk: An Gorta Mór eller An Drochshaol) var en sultkatastrofe med katastrofale eftervirkninger. Hungersnøden blev forårsaget af parasitten Phytophthora infestans, som angreb kartoflerne og ødelagde den primære madkilde for mange irske familier.

Tegning af Bridget O'Donnel: Irsk kvinde og hendes to børn under hungersnøden.

Selve kartoffelpesten forklarer den umiddelbare hungersnød, men udviklingen blev forstærket af andre faktorer med økonomisk, politisk og religiøs baggrund. Det er anslået, at 1 million irere omkom som et resultat af hungersnødsrelateret sygdom og omkring 1 million emigrerede til Storbritannien, USA, Canada og Australien.[1] Dette resulterede i at landets indbyggertal faldt med 20-25%.[2][3]

Hungersnøden opstod, mens det britiske imperium var i stærk udvikling og blev ikke taget alvorligt i London. Sultkatastrofen havde en ødelæggende effekt på Irland og prægede landet i generationer. Irlands befolkningstal fortsatte med at falde i 70 år, inden det stabiliseredes ved halvdelen af, hvad det var før katastrofen.

Referencer

redigér
  1. ^ Ross, David (2002), Ireland: History of a Nation, New Lanark: Geddes & Grosset, s. 226, ISBN 1-84205-164-4
  2. ^ "Census of Ireland 1871 : Part I, Area, Population, and Number of Houses; Occupations, Religion and Education volume I, Province of Leinster". HMSO. 11. marts 1872. Hentet 11. marts 2023 – via Internet Archive.
  3. ^ Carolan, Michael. Éireann's Exiles: Reconciling generations of secrets and separations. Arkiveret 30. januar 2021 hos Wayback Machine 3 April 2020. Accessed 15 January 2021.

Eksterne henvisninger

redigér
 Spire
Denne artikel om Europas historie er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.