Hvalborg

Shu-bi-dua-sang fra 1976

"Hvalborg" er en dansk sang af det danske pop/rock-band Shu-bi-dua fra deres tredje album Shu-bi-dua 3 fra 1976. Under deres koncerter havde publikum for vane at smide kiks efter bandet, når de spillede sangen.

"Hvalborg"
Sang af Shu-bi-dua fra albummet Shu-bi-dua 3
Udgivet 1976
Indspillet Soundtrack, København[kilde mangler]
Genre Pop, Rock
Længde 4:22
Pladeselskab Polydor
Tekstforfatter(e) Shu-bi-dua[1]
Producer(e) Shu-bi-dua

Baggrund redigér

Michael Hardinger kontaktede en dag Michael Bundesen, da han mente at han havde lavet en "fed melodi".[2] De besluttede, at teksten til denne melodi skulle handle om en hval, da hvaldrab var meget i medierne på det tidspunkt.[2] Hvalborg er faktisk Bundesens beskrivelse af den 30 meter lange papmachéhval, der hang på det daværende Zoologisk InstitutKøbenhavns Universitet.[3]

Live redigér

Sangen har været flittigt brugt ved liveoptrædener. Efter en koncert i Fredericia-hallen, hvor enkelte publikummer havde smidt kiks op på scenen, udtalte forsanger Michael Bundesen at "det er helt enestående med den interaktivitet" til en journalist.[4] At kaste med kiks udviklede sig herefter til en tradition, når bandet nåede til sætningen "Og jeg fodrede dig med skidtfisk og kiks, jeg havde i lommen" i andet vers.[4]

Referencer redigér

  1. ^ "Hvalborg @ dr.dk". DR. Arkiveret fra originalen 26. juni 2019. Hentet 26. juni 2019.
  2. ^ a b Sørensen & Bundesen 2018, s. 74.
  3. ^ Sørensen & Bundesen 2018, s. 75.
  4. ^ a b Lisbeth Grube (30. marts 2016). "Michael Bundesen: Derfor havde jeg skridtbeskytter på til koncerter". Billed-Bladet. Aller Media. Hentet 26. juni 2019.

Litteratur redigér

Eksterne henvisninger redigér

 Spire
Denne musikartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.