Ib Larsen (politiker)

dansk folketingsmedlem (1941-2012)

Ib Arved Larsen (født 3. april 1941 i Bagsværd, død 14. juni 2012[1]) var direktør for Landsforeningen Danmarks Bilruter og politiker.[2] Han var medlem af Folketinget for Centrum-Demokraterne fra 1973 til 1975.[1]

Ib Larsen
Medlem af Folketinget
valgt i Roskilde Amtskreds
Embedsperiode
4. december 1973 – 15. januar 1975
Personlige detaljer
Født 3. april 1941
Bagsværd, Danmark
Død 14. juni 2012 (71 år)
Politisk parti Centrum-Demokraterne
Links
Biografi på folketinget.dk
Informationen kan være hentet fra Wikidata.
For alternative betydninger, se Ib Larsen. (Se også artikler, som begynder med Ib Larsen)

Larsen blev født i Bagsværd i 1941 som søn af malermester Poul Arved Larsen. Han afsluttede sin skolegang med mellemskoleeksamen i 1956.[1] I sin ungdom var Larsen sømand.[2] Han var senere håndværker ved DSB's centralværksted 1967-1974 og assurandør.[1] I 1975 blev han sælger for busfabrikken Leyland-DAB og året efter konsulent for Landsforeningen Danmarks Bilruter (LDB). Han var direktør for LDB fra 1978 til han valgte at gå på pension i 1991. Larsen stod som direktør i LDB for standardentrepenørkontrakten for rutebilkørsel som blev brugt af de fælleskommunale busselskaber som blev oprettet efter indførelse af ny lovgivning om trafikselskaber i 1978.[2]

Larsen var medlem af kommunalbestyrelsen i Gladsaxe Kommune for Socialdemokratiet fra 1970.[1] Som formand for teknisk udvalg i kommunalbestyrelsen var han politisk ansvarlig for dannelsen af det kommunale busselskab A/S Forenede Rutebiler.[2]

I 1973 var han med til at stifte Centrum-Demokraterne[3] og blev partiets folketingskandidat i Køgekredsen. Larsen blev valgt i Roskilde Amtskreds ved folketingsvalget 4. december 1973 og var medlem af Folketinget til 15. januar 1975.[1]

Larsen fortsatte med at være aktiv i Centrum-Demokraterne indtil partiet nedlagt i 2008. Han døde efter længere tids sygdom i 2012.[2]

Larsens kone Maria stammede fra Portugal hvor han mødte hende som ung sømand. Efter de blev gift konverterede Larsen til katolicisme. Ægteparret har to børn.[2]

Referencer redigér

  1. ^ a b c d e f Ib Larsen (CD), Folketinget, 31. maj 2023, hentet 8. januar 2023
  2. ^ a b c d e f Henning Korshøj Nielsen; Mikael Hansen (juli – august 2012), "Ib Larsen er død", Busmagasinet Danske Busvognmænd, no. 7, s. 29 {{citation}}: Tjek datoværdier i: |dato= (hjælp)
  3. ^ Solveig Rødsgaard (1987), Erhard Jacobsen – en politiker i centrum, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, s. 88, ISBN 87-17-05573-3