En indikatorart er en art, der trives under den samlede påvirkning af vejrforhold og nærings- og pH-værdier. Det gør den så karakteristisk for en biotop, at man kan bruge den som indikator, når man vil finde grænserne for denne biotop. Hedelyng er f.eks. indikatorarten for dværgbuskheder i Danmark. Almindelig Engelskgræs er indikator for saltprægede voksesteder, som f.eks. strandenge eller vejkanter.

Galium rotundefolium som er en nøgleart for bøgeskovstypen Galium rotundifolium-Abieton.

I de fleste tilfælde vil man dog foretrække at arbejde med grupper af arter som indikatorer. For biotopen "hede" ville man i stedet bruge samlingen Hedelyng + Almindelig Revling + Rensdyrlav.

Definitioner redigér

David B. Lindenmayer m.fl.[1] angiver 7 alternative definitioner for begrebet indikatorart:

  1. en art der viser, at et sæt af andre arter findes på stedet, og – når den mangler – at disse arter ikke kan findes
  2. en nøgleart, dvs. en art, som indebærer store ændringer i antallet og forekomsten af mindst én anden art i økosystemet, hvis den kommer til eller forsvinder
  3. en art, der viser menneskeskabte miljøforhold, som f.eks. luft- eller vandforurening (ofte kaldet ”forureningsindikator”)
  4. en dominerende art, som skaber en stor del af biomassen, eller som udgør en stor del af individantallet på stedet
  5. en art, som viser bestemte miljøbetingelser, som f.eks. bestemte jordbunds- eller dræningsforhold
  6. en art, der menes at være følsom overfor miljøændringer, og som derfor kan bruges til en tidlig varsling om ændringer som global opvarmning eller øget brandrisiko (ofte kaldet bioindikatorart)
  7. en art, der afspejler virkningerne af gentagen forstyrrelse eller effekten af en indsats for at afbøde virkningen af forstyrrelse, dvs. en art, der viser plejeniveauet på stedet.

Typerne 1, 2 og 4 har været foreslået som indikatorer for biodiversitet, mens typerne 3, 5, 6 og 7 skal gælde som indikatorer for miljøforhold og/eller ændrede, økologiske processer.

Eksempler redigér

Indikatorarter for opgivne græsningsarealer
Indikatorarter for gødet eng
Indikatorarter for tilgroede, tidligere dyrkede enge

Noter redigér

  1. ^ David B. Lindenmayer, C.R. Margules og D.B. Botkin: Indicators of Biodiversity for Ecologically Sustainable Forest Management i Conservation Biology, 2000, nr. 14, side 941–950. Se teksten online

Se også redigér

Kilder redigér

  • Dieter Heinrich, Manfred Hergt (1992). Munksgaards atlas – økologi. København: Munksgaard. ISBN 87-16-10775-6.