Individualforfølgning

Individualforfølgning er et juridisk begreb, som betegner det, at en kreditor ud af flere kreditorer forsøger at få skyldner til at betale den fordring, som kreditor har på skyldner. Typisk sker individualforfølgning ved, at kreditoren via Fogedretten tager skridt til tvangsfuldbyrdelse i form af udlæg i skyldners formue.[1] Alternativt kan individualforfølgning ske ved arrest.[2]

Udlægsfundament redigér

For at kunne foretage udlæg i skyldners formue, skal kreditor have et udlægsfundament, jf. retsplejeloven (RPL) § 478.[3] Dog udgør et gældsbrev med eksigibilitetsklausul et udenretligt forlig, der medfører, at kreditor ikke behøver Fogedrettens afgørelse for at foretage udlæg; det følger af RPL § 478, stk. 1, nr. 5.[4]

Udlæg i aktiver redigér

Efter RPL § 508 kan kreditor foretage udlæg i skyldners rede penge og faste ejendom.[3]

Tvist om udlæg redigér

Hvis skyldner fremsætter indsigelse mod fuldbyrdelsens grundlag, så kan fogedretten nægte kreditor at gøre udlæg i aktivet, jf. RPL § 501, stk. 1.[5]

Udlægsfritagne aktiver redigér

Til udlægsfritagne aktiver hører bl.a. aktiver, hvis værdi er mindre end 3.000 kr., og som er nødvendige for skyldnerens eller hans husstands erhverv eller uddannelse, jf. RPL § 509, stk. 3.[6] Bestemmelser om udlægsfritagene aktiver findes især i RPL §§ 509 - 515.[3]

Skyldners rådighed begrænses redigér

Når kreditor ved individualforfølgning har foretaget udlæg i skyldners aktiv, må skyldner hverken sælge eller ødelægge eller opbevare det udlægsbehæftede aktiv uforsvarligt.[7]

Universalforfølgning udelukker individualforfølgning redigér

Når universalforfølgning (rekonstruktionsbehandling eller konkursbehandling) indledes, så afskæres kreditors mulighed for individualforfølgning, jf. konkursloven § 31.[8]

Referencer redigér

  1. ^ "individualforfølgning". Den Store Danske (lex.dk online udgave).
  2. ^ side 231, 1. spalte i Bo von Eyben: Juridisk Ordbog. 14. udgave. 2016. Karnov Group. ISBN 978-87-619-3556-4 (Opslagsordet individualforfølgning)
  3. ^ a b c retsplejeloven på retsinformation.dk
  4. ^ siderne 242 - 243 i Henrik Kure (2015): Formueret kompendium. 2. udgave. Karnov Group. ISBN 978-87-6193-746-9
  5. ^ side 9 i Dan Moalem & Peter Søeby (1999): Kompendium til Kreditorforfølgning. Forlaget SB Studenterbogladen. ISBN 87-89773-66-7
  6. ^ trangsbeneficiet på info.skat.dk
  7. ^ side 302 i i Bjarne Tinten (red.) (2020): Erhvervsjura – for de finansielle uddannelser. (5. udgave). Hans Reitzels Forlag. ISBN 978-87-412-7811-7
  8. ^ side 23 i Peter Møgelvang-Hansen & Jakob Juul-Sandberg (2022): Kreditorforfølgning – materiel foged- og konkursret. 9. udgave. Karnov Group. ISBN 978-87-619-4318-7
 Spire
Denne juraartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.