Interview (researchteknik)

For alternative betydninger, se Interview. (Se også artikler, som begynder med Interview)

Et interview er en researchteknik, der bygger på en spørgsmål-svar-logik. Formålet med interviews er som regel at opnå ny viden.

Biskop Henning Toft Bro interviewes til TV2 Nord efter sin bispevielse i Budolfi Kirke.

Former for interviews

Som udgangspunkt kan interviewet som researchteknik og forskningsmetode inddeles i tre typer. Derudover findes det uformelle interview, der er kendetegnet ved sin tilfældighed, og fokusgruppeinterviewet, hvor en samtale mellem flere personer tilrettelægges med henblik på at opnå viden om sociale interaktioner og forhandlinger.

For det første kan der være tale om det strukturerede interview, hvor interviewet har en klar og fast form. Alle spørgsmål er udformet på forhånd, ligesom deres rækkefølge er tilrettelagt. På den måde tilpasser udspørgeren ikke interviewet til det, som interviewpersonen, dvs. vedkommende der udspørges, siger. Dette minder om et spørgeskema og bruges til at udspørge om emner, som man allerede har et generelt kendskab til, men ønsker at forholde kilden til. Det vil sige, at man før et struktureret interview skal have et udtømmende overblik over alt relevant, da man ikke undervejs tilføjer emner og spørgsmål.

For det andet kan der være tale om det ustrukturerede interview. Modsat det strukturerede interview har det ustrukturerede interview ingen planlagt ramme. I sin grundform tager det ustrukturerede interview ikke udgangspunkt i noget, men i praksis kræver alle interviews som regel at blive sat i gang med af et spørgsmål eller med et emne. Interviewet tager herefter form som noget, der minder om en samtale, hvor et svar fører til det næste spørgsmål alt efter hvad, udspørgeren finder relevant i øjeblikket. Dette sætter derfor krav til, at udspørgeren har et godt kendskab til interviewpersonens livsverden og/eller det emne, interviewet drejer sig om, da det kræver en vis indsigt at kunne bedømme hvad, som er relevant at spørge videre ind til efter et svar er givet.

For det tredje kan interviewet tage form som det semistrukturerede interview, der lægger sig i mellem de to ovenstående yderpoler. Udgangspunktet for det semistrukturerede interview er den på forhånd udarbejdede interviewguide, der opstiller en række emner og/eller spørgsmål, interviewet skal følge. Da dette er en guide og ikke et spørgeskema, er der mulighed for at vige væk fra interviewguiden. Det kan gøres, hvis udspørgeren i øjeblikket vurderer, at et spørgsmål er irrelevant, eller hvis intervieweren ønsker at spørge yderligere ind til noget, som interviewpersonen har sagt.

Brug af interview

Interviews kan eksempelvis dække over en journalist, der spørger en kilde om oplysninger. Interviews kan danner ofte basis for artikler inden for forskellige journalistiske genrer. I udarbejdelsen af artikler, interviewer journalisten både kilder til baggrund, dvs. for at opnå viden, og til citat, dvs. med henblik på at gengive kildens ord i artiklen. Interviewet som journalistisk genre kendes både fra dagblade, magasiner, radio, TV og især talkshows, hvor hele indslaget består af et interview med en eller flere kilder, som gengives live eller forskudt samt uredigeret eller tilsyneladende uredigeret. Modsat det journalistiske researchinterview er interviewgenren ofte tilrettelagt på forhånd, så det for modtageren af interviewet fremstår som en helt produkt.

Som forskningsmetode bruges interviewet som redskab til at opnå ny viden. Selvom kvantitative surveys, dvs. spørgeskemaundersøgelser, også kan tage form som strukturerede interviews, er der som regel tale om det kvalitative forskningsinterview, hvilket dækker over (som regel) det u- eller semistrukturerede interview. Livsverdensinterviewet, hvor interviewpersonen spørges ind til sin livsverden, hvilket for eksempel vil sige sine holdninger, overbevisninger, minder eller forhåbninger, er den mest udbredte metode. Interviews kan være den del af et observationsstudie. Hvis man eksempelvis observerer køkultur i nattelivet, giver det god mening også at snakke med de mennesker, man observerer.

Ordet bruges desuden også ofte i betydningen jobsamtale eller i andre sammenhænge, hvor en eller flere personer udspørger en eller flere andre personer. Det kan f.eks. dreje sig om politiafhøringer eller vidnesbyrd i retssager.