Ionkanaler er poreformede proteiner, der hjælper med at etablere og kontrollere den lille spændingsgradient over plasmamembran i alle levende celler ved at tillade gennemstrømningen af ioner[1] i retning af, men aldrig imod,[2] deres elektrokemiske gradient.[3]

Billedet viser et bånddiagram af en kaliumkanal i et membranlignende miljø. Dobbeltlipidlagets grænser er indikeret af den røde og den blå linje (beregnet). Fra OPM database.

Spændingsstyrede ionkanalerRediger

Spændingsstyrede ionkanaler (en. Voltage-gated ion channel) er sædvanligvis ionspecifikke, og man har identificeret kanaler for Na+, K+, Ca2+ og Cl.

Ligandstyrede ionkanalerRediger

Ligandstyrede ionkanaler (en. Ligand-gated ion channel, LGIC eller LIC) for Na+, K+, Ca2+ og Cl omfatter bl.a. familier af receptorer for neurotransmitterne

  • serotonin eller 5-hydroxytryptamin (5-HT3 receptor),
  • acetylcholine (nAChR efter en. nicotinic acetylcholine receptor) og
  • GABA, gamma-aminosmørsyre eller gamma-aminobutansyre (GABAA receptor)

Se ogsåRediger

ReferencerRediger

  1. ^ Ionekanaler og vannkanaler – en forutsetning for cellenes liv og hjernens elektriske signaler. Tidsskr Nor Lægeforen 2003
  2. ^ Campbel, Neil A.; Cain, Michael L.; Jackson, Robert B.; Minorsky, Peter V.; Mitchell, Lawrence G.; Reece, Jane B.; Urry, Lisa A.; Wasserman, Steven A. "The Cell", Biology (9. globale udgave), Pearson, USA, side 181. ISBN 9780321739759.
  3. ^ Hille, Bertil (2001). Ion channels of excitable membranes (third edition udgave). Sunderland, Mass: Sinauer Associates. ISBN 0-87893-321-2. 


 Stub
Denne molekylærbiologiartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.