Kejserinde Irene

(Omdirigeret fra Irene (kejserinde))

Irene af Athen (græsk: Εἰρήνη ἡ Ἀθηναία; født 752 i Athen, død 9. august 803Lesbos) var den byzantinske kejser Leo 4.s gemalinde fra 775 til 780, regent fra 780 til 797 og regerende kejserinde fra 797 til 802.

Kejserinde Irene

Costantinopoli, solido dell'imperatrice irene, 797-802.jpg

Personlig information
Født 752 Rediger på Wikidata
Athen Rediger på Wikidata
Død 9. august 803 Rediger på Wikidata
Lesbos Rediger på Wikidata
Gravsted De Hellige Apostels Kirke Rediger på Wikidata
Ægtefælle Leo IV (fra 769) Rediger på Wikidata
Barn Konstantin VI Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Politiker Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Hun blev født i Athen og blev i 770 udvalgt til tronfølgerens gemalinde ved en skønhedskonkurrence, som var den gængse metode for sådanne udvælgelser frem til 900-tallet. Efter sin mands død regerede hun, mens hendes søn, Konstantin 6., var umyndig. Da han blev myndig i 790, forsøgte han at overtage magten, men hun fik ham afsat i 797 og fik ham blindet og fængslet; han døde to år senere. Derefter besteg hun selv tronen som basileus (kejser). I 800 udråbte paven Karl den Store til romersk kejser, eftersom han betragtede kejsertronen i Konstantinopel som ubesat, da kejseren ikke var en mand. Hun skal have tilbudt Karl den Store ægteskab uden, at dette blev virkeliggjort.

Irene huskes særlig for sin modstand mod ikonoklasterne og for at have indkaldt til det andet koncil i Nikæa i 787, hvor tilbedningen af ikoner blev genindført.

DødRediger

I 802 konspirerede patricierne mod hende og satte Nikeforos, finansministeren (logothetēs tou genikou), på tronen. Irene blev forvist til Lesbos og tvunget til at forsørge sig selv ved at spinde. Hun døde året efter.

ArvRediger

Irenes nidkærhed for at genindføre ikonerne og styrkelse af klostrene fik Theodor Studites til at omtale hende som en helgen[1] i østlige ortodokse kirke, men hun blev aldrig kanoniseret. Omtale af hendes formodede kanonisering stammer hovedsageligt fra vestlige kilder.[2] Påstandene understøttets imidlertid ikke af Menäon (den ortodokse kirkes officielle liturgiske skrift), eller "Helgernes liv" af Nikodimos Agioreitis, eller andre af ortodokse kirkes officielle skrifter.

ReferencerRediger

  1. ^ Theodori Studitae Epistulae, Volume 2 (Berlin, 1992).
  2. ^ Vita Irenes, 'La vie de l'impératrice Sainte Irène', ed. F. Halkin, Analecta Bollandiana, 106 (1988) 5–27; see also W.T. Treadgold, 'The Unpublished Saint's Life of the Empress Irene', Byzantinische Forschungen, 7 (1982) 237–51.
  Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Eksterne henvisningerRediger