Åbn hovedmenuen
Italiens regioner.

Italiens regioner er det første subnationale forvaltningsniveau i Italien; de øvrige er provinserne og kommunerne. Landet er inddelt i 20 regioner, hvoraf fem har en særlig status, der giver dem større autonomi. Regionerne fik som helhed større ret til selvbestemmelse som følge af en grundlovsreform i 2001. Det har af partiet Lega Nord været foreslået at gøre regionerne endnu mere selvstændige, men dette forslag faldt ved en folkeafstemning i 2006.

Hver region ledes af et folkevalgt regionsråd (consiglio regionale), hvoraf regionens regering (giunta regionale) dannes. Den politiske og administrative leder af regionen benævnes præsident (presidente della regione). Regionsrådet har lovgivende magt. Indtil 2001 var denne magt begrænset til områder, som staten eksplicit havde udpeget som regionernes kompetenceområde, men efter reformen blev dette ændret. Regionerne kan nu vedtage love på alle område, der ikke eksplicit nævnes i grundloven som forbeholdt staten.

Fem af de 20 regioner har særstatus (statuto speciale), hvilket giver dem yderligere autonomi sammenlignet med de 15 øvrige. Disse fem er Aostadalen, Friuli-Venezia Giulia, Sardinien, Sicilien og Trentino-Alto Adige. De fem regioners særlige status betyder, at de har større kompetencer indenfor lovgivning og forvaltning, ligesom de har større økonomisk selvstændighed end de øvrige.

De 20 regioner er opdelt i 106 provinser, og disse er igen opdelt i 7.978 kommuner (2017). Dertil kommer distrikter, som omfatter flere kommuner.

HistorieRediger

De autonome regioner Aostadalen, Sardinien, Sicilien og Trentino-Alto Adige blev oprettet i 1948, mens Friuli-Venezia Giulia kom til i 1963. Regionerne fik særlig status af sproglige grunde og/eller for at imødekomme selvstyre- og separatistbevægelserne i områderne. De resterende 15 regioner blev oprettet i 1970'erne.

Liste over regionerneRediger

Tabellen er baseret på tal fra Istituto Nazionale di Statistica fra 2006.

Våben Regionens navn Hovedstad Areal Indbyggertal Befolkningstæthed Antal provinser Autonom region Sproglige minoriteter
  Abruzzo L'Aquila 10.793 1.305.000 121 4
  Valle d'Aosta Aosta 3.266 124.000 38 0 X 20 % frankoprovençalsk
2 % fransk
Basilicata Potenza 9.992 594.000 60 2
  Calabrien Catanzaro 15.083 2.004.000 133 5
Campania Napoli 13.592 5.791.000 426 5
  Emilia-Romagna Bologna 22.122 4.188.000 189 9
Friuli-Venezia Giulia Trieste 7.712 1.208.000 157 4 X 50 % friulisk
8 % slovensk
  Lazio Roma 17.210 5.305.000 308 5
Liguria Genova 5.421 1.610.000 297 4
  Lombardiet Milano 23.861 9.475.000 397 11
Marche Ancona 9.695 1.529.000 158 4
  Molise Campobasso 4.438 321.000 72 2
  Piemonte Torino 25.398 4.342.000 171 8 2 % oksitansk
Puglia Bari 19.364 4.072.000 210 5
  Sardinien Cagliari 24.090 1.656.000 69 8 X 80 % sardisk
1 % catalansk
  Sicilien Palermo 25.701 5.017.000 195 9 X 1 % albansk
  Toscana Firenze 22.990 3.620.000 158 10
  Trentino-Alto Adige Trento 13.599 985.000 72 2 X 36 % tysk,
2 % ladinsk
  Umbria Perugia 8.454 868.000 103 2
Veneto Venezia 18.390 4.738.000 258 7
  Italien Rom 301.171 58.752.000 195 106 2 % sardisk,
1 % friulisk

Eksterne henvisningerRediger