Jógvan við Keldu ( født 30. januar 1944 i Klaksvík) er en færøsk forretningsmand og politiker (FF).

Jógvan við Keldu

Han blev første gang indvalgt i kommunalbestyrelsen i Klaksvík i 1971, og sad som borgmester med støtte fra Fólkaflokkurin, Sambandsflokkurin og Kristiligi Fólkaflokkurin 1981–1988 og 1993–2001.[1] Han var valgt til Lagtinget fra Norðoyar 1988–1990 og 1998–2008. Han var medlem af Lagtingets delegation til Nordisk Råd i årene 1989 og 1998–2004. I en tale i Nordisk Råd i 2006 foreslog Jógvan við Keldu, at alle i Norden skulle lære sig svensk som andetsprog, for at forhindre at skandinaverne i fremtiden kun kan tale engelsk med hinanden.[2][3]

Efter lagtingsvalget i 2004 gik Fólkaflokkurin i koalition med det socialdemokratiske Javnaðarflokkurin og det borgerlige Sambandsflokkurin. I Jóannes Eidesgaards første regering blev Jógvan við Keldu indenriksminister. Den 1. devember 2005 blev han presset af sit parti til at afgå.[4] Han opstillede ikke til genvalg til Lagtinget i 2008.

Jógvan við Keldu gik i lære indenfor handel og kontor hos Rósing Rasmussen i Runavík 1960–1961 og J.F. Kjølbro i Klaksvík 1961–1964. Han drev egen handelsvirksomhed i Klaksvík 1964–1980, 1989–1992 og igen fra 2002. Han var bestyrelsesmedlem for Klaksvíkar Sjúkrahús 1977–1984, herunder bestyrelsesformand 1981–1984.[5]

Han er far til kommunalpolitikeren Gunvá við Keldu.

Referencer

redigér
  1. ^ «Jógvan við Keldu, fráfarandi borgarstjóri: Klaksvík fekk eitt sosialistiskt stýri!» – Dagblaðið (2000).
  2. ^ ""Alla ska tala svenska"". Aftonbladet (svensk). 9. november 2006.
  3. ^ "Sitater". Dagsavisen (norsk). 11. november 2006.
  4. ^ "Jacob Vestergaard ny fiskeriminister". FiskeribladetFiskaren (norsk). 26. september 2008.
  5. ^ Dahl, Árni (2002). "Jógvan við Keldu". Løgtingið 150. Hátíðarrit (færøsk). Vol. 2. Tórshavn. s. 302.

Eksterne henvisninger

redigér