Jørgen Hohendorff

Jørgen (Jürgen) Hohendorff (23. april 1577Falkenhagen26. april 1640Rønneholm) var en dansk fiske- og jægermester, far til Steen Hohendorff.

Jørgen Hohendorff
Født 23. april 1577 Rediger på Wikidata
Død 26. april 1640 (63 år) Rediger på Wikidata
Nationalitet Danmark Dansk
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Han stammede fra en i Tyskland vidt udbredt slægt og kom fra Brandenburg, hvor skrev sig til Falkenhagen. Hohendorff blev opdraget i fem år hos sin moster fru Elisabeth Barfus til Predikau, gik siden til skole i Mørkeberg, tjente siden sin fætter Claus Barfus til Predikau, med hvem han kom til Danmark 1594, tjente hos Tage Krabbe for dreng i 11 år, opholdt sig så et års tid hjemme, var 1606-10 hofjunker hos hertug Philip Julius af Pommern-Wolgast, blev 1610 hofjunker hos kong Christian IV, var 1611-20 kongelig fiskemester og 1621-27 kongelig jægermester.

Hohendorff takseredes 1625 til l74 tønder hartkorn, blev 1627 forlenet med Jerrestad Herred og 1629 med Borreby, solgte 1634 Sandbygård til Rønnow Bille. I Danmark erhvervede han herregården Rønneholm i Skåne.

28. maj 1620 ægtede han i Køge Helle Steensdatter Laxmand (23. december 1592 i Halmstad - 11. april 1640 på Rønneholm), datter af Steen Madsen Laxmand og Margrete Hansdatter Baden.

Han og hustruen er begravet i Stehags kyrka.

KilderRediger