James Meade

britisk økonom

James Edward Meade (født 23. juni 1907 i Swanage, død 22. december 1995 i Cambridge) var en britisk økonom og bl.a. professor ved London School of Economics (LSE) og University of Cambridge. I 1977 modtog han Nobelprisen i økonomi sammen med Bertil Ohlin "for deres banebrydende bidrag til teorien bag international handel og kapitalbevægelser".[1]

James Meade
Personlig information
Født23. juni 1907 Rediger på Wikidata
Swanage, Storbritannien Rediger på Wikidata
Død22. december 1995 (88 år) Rediger på Wikidata
Cambridge, Storbritannien Rediger på Wikidata
Politisk partiSocial Democratic Party Rediger på Wikidata
BarnThomas Meade Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedMalvern College,
Trinity College,
Lambrook,
Christ's College (Cambridge),
Oriel College Rediger på Wikidata
Medlem afNational Academy of Sciences (fra 1981),
American Academy of Arts and Sciences,
British Academy Rediger på Wikidata
BeskæftigelseUniversitetsunderviser, økonom Rediger på Wikidata
FagområdeØkonomi Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverLondon School of Economics Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserCompanion of the Order of the Bath,
Fellow of the British Academy,
Nobelprisen i økonomi (1977) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Nobelprisen i økonomi
1977

Baggrund

redigér

James Meade blev født i Swanage i grevskabet Dorset i Sydengland og voksede op i byen Bath. Både som teenager og i begyndelsen af sin studietid ved Oxford University fra 1926 beskæftigede han sig med humanistiske fag som græsk og latin, men i slutningen af sit andet studieår skiftede han til faget "Filosofi, Politik og Økonomi", som var et ret nyt universitetsfag. I 1930-31 tilbragte han et år som postdoc ved Trinity College i Cambridge, hvor hans interesse for økonomien som videnskab blev voldsomt stimuleret af deltagelsen i diskussionsgruppen "Cambridge Circus", en gruppe yngre økonomer som bl.a. Joan Robinson og Piero Sraffa, der diskuterede John Maynard Keynes' værker, også med ugentlige møder med Keynes selv.

Karriere

redigér

I 1931 blev Meade udnævnt til lecturer ved Hertford College i Oxford. Her var han med til at påbegynde undervisningen i økonomi som et egentligt universitetsfag med eksamination, hvilket var en ret ny situation i Oxford. Meade interesserede sig ikke mindst for spørgsmålet om massearbejdsløshed, som var et stort problem under depressionen i 1930'erne. Et andet interesseområde var Folkeforbundet - i Oxford var der på det tidspunkt en meget aktiv afdeling af foreningen League of Nations Union, hvis sekretær Margaret Wilson endte med at blive gift med Meade. I 1937 rejste parret til Geneve, hvor Meade i tre år arbejdede for Folkeforbundet.

I 1940 måtte de rejse tilbage til England på grund af 2. verdenskrig. Her blev Meade ansat i War Cabinet Secretariat, hvor han blev til 1947, fra 1946 som sekretariatets direktør. I sekretariatet arbejdede han under hele krigen med at løse diverse former for økonomiske spørgsmål afledt af krigsførelsen, bl.a. sammen med Keynes.

I 1947 blev Meade professor i handelsteori ved London School of Economics. I løbet af det næste tiår skrev han to banebrydende bøger om international økonomisk politik, nemlig The Balance of Payments ("Betalingsbalancen") (1951) og Trade and Welfare ("Handel og velfærd) (1955). Den første bog understregede blandt andet det faktum, at en regering har brug for et selvstændigt instrument for hvert af de politiske mål, det stiler efter. Den anden bog omhandlede, under hvilke betingelser frihandel stiller et land bedre, og hvornår det ikke er tilfældet. Meade konkluderede, modsat den på det tidspunkt gældende opfattelse, at hvis et lande allerede beskyttede et af sine markeder fra international konkurrence, kunne yderligere beskyttelse af et andet marked være fordelagtigt (såkaldt "second best"). Det var ikke mindst på grund af bidragene i disse bøger, at Meade senere fik Nobelprisen sammen med Bertil Ohlin i 1977.

I 1957 flyttede Meade fra London for at blive professor i politisk økonomi i Cambridge. Det var han indtil 1967, hvor han forlod stillingen for at blive senior research fellow ved Christ's College i Cambridge - en stilling, han beklædte indtil sin pensionering i 1974.

Meade-komiteen

redigér

I 1974 blev Meade formand på fuld tid for en komite, der skulle kulegrave det britiske skattesystem og komme med forslag til en skattereform. Komiteen, der blev nedsat af den uafhængige britiske institution Institue for Fiscal Studies, fik navn efter sin formand som Meade-komiteen, og afsluttede i 1978 sit arbejde i form af en fyldig rapport.[2] Rapporten blev i mange år betragtet som et hovedværk inden for sit felt og stod som en standard-reference i diskussioner om skatte-teori og skattepolitik i England - så meget, at ideen mange år senere blev kopieret af Institute for Fiscal Studies, der i 2011-12 offentliggjorde et tilsvarende "Mirrlees Review", igen en gennemgribende rapport om Storbritanniens skattesystem, skrevet af anerkendte eksperter og med en britisk Nobelpristager (denne gang James Mirrlees) i spidsen, med klare referencer til Meade-rapporten.[3]

  1. ^ "The Sveriges Riksbank Prize in Economic Sciences in Memory of Alfred Nobel 1977". Nobelstiftelsen. Hentet 2. oktober 2014.
  2. ^ "The Structure and Reform of Direct Taxation. Report of a Committee chaired by Professor J. E. Meade. Udgivet af George Allen & Unwin, London. Hentet 4. oktober 2014" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 6. oktober 2014. Hentet 4. oktober 2014.
  3. ^ "The "Mirrlees Review" of UK Taxation. Anmeldelse af Tony Atkinson i Royal Economic Society's nyhedsbrev juli 2014. I en lidt anden version også bragt i Journal of Economic Literature i 2012. Hentet 4. oktober 2014". Arkiveret fra originalen 14. august 2014. Hentet 4. oktober 2014.

Eksterne henvisninger

redigér