Jan Frodeno (født 18. august 1981 i Köln) er en tysk triatlet, som vandt guld ved de OL 2008 i Beijing, og som er indehaver af verdensrekorden i ironman.

Jan Frodeno

6. juli 2014
Personlig information
Kæle/øgenavn Frodo Rediger på Wikidata
Født 18. august 1981 (42 år) Rediger på Wikidata
Köln, Nordrhein-Westfalen, Tyskland Rediger på Wikidata
Nationalitet Tyskland Tysk
Bopæl Girona Rediger på Wikidata
Højde 194 cm Rediger på Wikidata
Vægt 76 kg Rediger på Wikidata
Ægtefælle Emma Snowsill (2013) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Triatlet Rediger på Wikidata
Deltog i triatlon under sommer-OL 2008 - mænd,
præsidentvalget i Tyskland 2009,
sommer-OL 2012 Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Saarsportler des Jahres (2008, 2009, 2014, 2015, 2019),
Silbernes Lorbeerblatt,
Tysklands Årets Sportsperson (2015) med flere Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Jan Frodenos hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Karriere redigér

Frodeno voksede op i Sydafrika,[1] og som 15-årig begyndte han med svømning, hvilket han brugte som springbræt til i 2000 at begynde at dyrke triatlon.

I 2002 kvalificerede Frodeno sig til en plads på det tyske landshold, og i 2004 vandt han sølv ved U/23-VM. I 2006 var han med til at sikre landsholdet VM-sølv i holdkonkurrencen,[1] og han blev tysk mester i 2007.

Han var ikke blevet spået nogen rolle ved OL i 2008. Her var den regerende verdensmester, spanieren Javier Gómez favoritten, men han lå omkring tiendepladsen sammen med OL-mesteren fra 2000, canadieren Simon Whitfield, newzealænderen Bevan Docherty. sølvvinder fra OL 2004, samt overraskende Frodeno ved skiftet fra cykling til løb. De fulgtes ad frem i feltet, og mod slutningen blev det en kamp mellem Whitfield og Frodeno, som sidstnævnte vandt med en hård sprint på opløbsstrækningen, så han vandt guld i tiden 1.48.53,28 timer, mens Whitfield fik sølv, fem sekunder efter, og Docherty hentede bronze, otte sekunder foran Gómez.[2]

Efter OL-guldet var han for alvor en del af den absolutte verdenselite, og skønt han ikke helt levede op til guldet ved Sommer-OL 2012 i London, hvor han blev nummer seks, cirka et minut efter vinderen,[3] har han seks podieplaceringer i ironmankonkurrencer mellem 2014 og 2019, deraf fire sejre, han har tre verdensmesterskaber (2015, 2016 og 2019) efter en tredjeplads i 2014, og han har vundet to verdensmesterskaber på halv distance (2015 og 2018). Han satte verdensrekord på fuld ironman-distance i 2016 med tiden 7.35.39 timer,[4] en rekord han forbedrede i 2021 til 7.27.53 timer i en match mod canadieren Lionel Sanders.[1]

Frodeno har modtaget flere priser, heriblandt Tysklands fornemste idrætspris, Silbernes Lorbeerblatt, som han fik i 2008 efter OL-guldet.[5]

Privatliv redigér

Frodeno er gift med den australske tidligere triatlet, Emma Snowsill, der vandt kvindernes udgave af triatlon ved OL 2008.[6] Parret har to børn sammen,[7] bor i spanske Girona, hvor de driver et hotel med café.[8]

Referencer redigér

  1. ^ a b c Tassell, Nige (13. april 2022), Jan Frodeno: Background, career highlights, quotes, 220triathlon.com, hentet 5. maj 2022
  2. ^ Olympic Distance, Men, olympedia.org, hentet 5. maj 2022
  3. ^ Olympic Distance, Men, olympedia.org, hentet 5. maj 2022
  4. ^ Adam, Dirk (22. februar 2017), Triathlon-Superstar Jan Frodeno im exklusiven Eurosport-Interview: "Ich quäle mich immer noch gern" (tysk), eurosport.de, hentet 5. maj 2022
  5. ^ Bundespräsident Köhler ehrt 132 Sportler mit dem Silbernen Lorbeerblatt (tysk), germanroadraces.de, 20. november 2008, hentet 5. maj 2022
  6. ^ Jan Frodeno und Emma Snowsill heiraten (tysk), rp-online.de, 30. september 2013, hentet 5. maj 2022
  7. ^ Familienglück: Frodeno-family nun zu viert (tysk), tri2b.com, 5. februar 2018, hentet 5. maj 2022
  8. ^ Mackinnon, Kevin (2. februar 2021), Jan Frodeno's La COMUNA opens doors in Girona's Old Town, tri-today.com, hentet 5. maj 2022

Eksterne henvisninger redigér