Sydafrika

Republikken Sydafrika
Navn på Sydafrikas 11 officielle sprog
	Republiek van Suid-Afrika (afrikaans); Republic of South Africa (engelsk); Repabliki ya Afrika-Borwa (nord-sotho); Rephaboliki ya Afrika Borwa (sesotho); iRiphabliki yeSewula Afrika (syd-ndebele); iRiphabhulikhi yeNingizimu Afrika (siswati); Riphabliki ra Afrika Dzonga (tsonga); Rephaboliki ya Aforika Borwa (tswana); Riphabuḽiki ya Afurika Tshipembe (venda); iRiphabliki yomZantsi Afrika (xhosa); iRiphabhuliki yaseNingizimu Afrika (zulu)
	Flag Nationalvåben
	Motto: !ke e: ǀxarra ǁke
	Nationalmelodi: Sydafrikas nationalsang
Hovedstad	Pretoria (admistrativt); Kapstaden (lovgivende); Bloemfontein (juridisk); 25°43′S 28°14′Ø / 25.717°S 28.233°Ø
Største by	Johannesburg
Officielle sprog	Afrikaans, engelsk, ndebele, sotho, pedi, swati, tsonga, tswana, venda, xhosa og zulu
Regeringsform	Republik
• Præsident	Cyril Ramaphosa (fra 2018)
Uafhængighed
• Fra Storbritannien	31. maj 1910
Areal
• Vand (%)	Ubetydeligt
Indbyggertal og befolkning
• Anslået	59.622.350
Valuta	Rand (ZAR)
Tidszone	UTC+2
• Sommer (DST)	UTC+2
Kendings-; bogstaver (bil)	ZA (Zuid-Afrika)
Luftfartøjs-; registreringskode	ZS
Internetdomæne	.za
Telefonkode	+27
ISO 3166-kode	ZA, ZAF, 710

Sydafrika, officielt Republikken Sydafrika, er et land, der ligger på den sydligste del af det afrikanske kontinent med bjerge mod det Indiske Ocean og Atlanterhavet. Det har grænse med Namibia, Botswana, Mozambique, Zimbabwe, Lesotho og Swaziland. Afrikas sydligste punkt Kap Agulhas ligger i landet.

Sydafrikas første demokratiske parlamentsvalg blev afholdt 26.-29. april 1994. Nationens første folkevalgte præsident blev den da 75-årige Nelson Mandela.

HistorieRediger

Uddybende artikel: Sydafrikas historie

Vigtige årstal:

4. århundrede – Bantu-folket ankommer under deres vandring fra floddeltaet omkring Niger til Sydafrika
1488 - Bartolomeu Dias runder Kap Det Gode Håb
6. april 1652 – Hollænderne opretter en handelsstation ved Kap Det Gode Håb
1797 - Briterne ankommer
1910 - Forening og selvstyre (dominion)
1948 - Apartheid
1961 - Republik
1994 - Frihed og demokrati
1995-1998 - Sandheds- og forsoningskommissionen som en del af forsoningsprocessen efter afskaffelsen af apartheid
2010 - VM i fodbold for første gang i Afrika

PolitikRediger

Uddybende artikel: Sydafrikas politik

ValgRediger

Resultater af valget 14. april 2004:

Parti	Partileder	Stemmer	%	Afveksling	Mandater	Afveksling
Afrikansk Nationalkongres (ANC)	Jacob Zuma	10 880 915	69.69	+3.34	279	+13
Demokratisk forbund (DA)	Tony Leon	1 931 201	12.37	+2.81	50	+12
Inkatha frihedsparti (IFP)	Mangosuthu Buthelezi	1 088 664	6.97	-1.61	28	-6
Forenet demokratisk bevægelse (UDM)	Bantu Holomisa	355 717	2.28	-1.14	9	-5
Uafhængige demokrater (ID)	Patricia de Lille	269,765	1.7	+1.7	7	+7
Nyt nationalparti (NNP)	Marthinus van Schalkwyk	257 824	1.65	-5.22	7	-21
Afrikanske Kristendemokrater (ACDP)	Kenneth Meshoe	250 272	1.60	+0.17	7	+1
Frihedsfront (FF+)	Pieter Mulder	139,465	0.89	-0.20	4	-
Forenede Kristendemokrater (UCDP)	Lucas Mangope	117,792	0.75	-0.03	3	-
Overafrikansk kongres (PAC)	Motsoko Pheko	113,512	0.73	+0.02	3	-
Minority Front (MF)	Amichand Rajbansi	55,267	0.35	+0.05	2	+1
Azanian People's Organisation (AZAPO)	Mosibudi Mangena	39,116	0.25	+0.08	1	-
9 andre	-	113 161	0.74	+0.68	0	-
Total		15 612 671	100.0		400	0

GeografiRediger

Sydafrikas topografi.

Administrativ inddelingRediger

Uddybende artikel: Sydafrikas provinser

Provinserne i Sydafrika

ByerRediger

Johannesburg - 4.434.827 indb. (2011)
Cape Town - 3.740.026 indb. (2011)
Durban - 3.442.361 indb. (2011)
Pretoria - 2.921.488 indb. (2011) ^[2]

ØkonomiRediger

Uddybende artikel: Sydafrikas økonomi

Sydafrikas økonomi er hovedsageligt baseret på kaffe, og råstoffer som kul, diamanter, guld og platin.

PlaasmoordeRediger

Mindekors for drabene.

Angreb på sydafrikanske gårde og mord på bønderne (afrikaans: plaasmoorde) har pågået i mange år.^[3] De aller fleste overfald retter sig mod hvide bønder og deres familier, men også mod farvede gårdsarbejdere. South African Human Rights Commissions rapport opgav, at "der var en langt højere risiko for at et hvidt offer for angreb mod bønder blev dræbt eller skadet, end et sort offer". Ofrenes alder varierede mellem 87 år til spædbørn. Antal drab opgives i februar 2009 til 3.037.^[4]

Dr George Stantons organisation Genocide Watch^[5] har udtalt, at angrebene er et begyndende folkemord på afrikandere, og har kritiseret den sydafrikanske regering for at undlade at gribe ind, selv om mordraten på hvide bønder ("etno–europæiske bønder" i deres rapport) er fire gange højere end generelt i den sydafrikanske befolkning.^[6] Der er omkring 40.000 hvide bønder i Sydafrika. Siden 1994 er flere tusinde bønder myrdet i titusindvis af gårdsangreb i landet, mange brutalt tortureret og/eller voldtaget. Nogle ofre er blevet brændt med strygejern eller fik kogende vand tømt ned i halsen.^[3] Ifølge South African Human Rights Commission havde der været 9.400 angreb, hvoraf 61 % af ofrene var hvide.

Gideon Meiring, formand for Transvaal Agricultural Unions sikkerhedsudvalg, har kritiseret sydafrikansk politi for at undlade at forhindre overfald på bønder, og for at være "ikke en del af løsningen, men en del af det pokkers problem". Meiring har hjulpet landsbrugssamfund med organiseringen af vagtpatruljer. Over en periode på tre måneder i 2006 fik denne type patruljer bestående af lokale, bevæbnede bønder reduceret antal overfald i Muldersdrift-området fra et overfald med 2-3 dages mellemrum til et overfald hver tredje uge.^[7] Kallie Kriel fra AfriForum beskyldte politikere, iberegnet landbrugsminister Lulu Xingwana for at ophidse stemningen mod bønderne, og være "medskyldige i mord på bønder". Kriel kritiserede brug af slagord som «One settler, one bullet!», «Kill the Boer, kill the farmer!» og «Maak dood die wit man» (= Dræb den hvide mand).^[8]