Sydafrika
Sydafrika, officielt Republikken Sydafrika, er et land, der ligger på den sydligste del af det afrikanske kontinent med bjerge mod det Indiske Ocean og Atlanterhavet. Det har grænse med Namibia, Botswana, Mozambique, Zimbabwe, Lesotho og Swaziland. Afrikas sydligste punkt Kap Agulhas ligger i landet.
Republikken Sydafrika
| |||
---|---|---|---|
Motto: !ke e: ǀxarra ǁke | |||
![]() | |||
Hovedstad |
Pretoria (admistrativt) Kapstaden (lovgivende) Bloemfontein (juridisk) 25°43′S 28°14′Ø / 25.717°S 28.233°Ø | ||
Største by | Johannesburg | ||
Officielle sprog | Afrikaans, engelsk, ndebele, sotho, pedi, swati, tsonga, tswana, venda, xhosa og zulu | ||
Regeringsform | Republik | ||
Cyril Ramaphosa (fra 2018) ![]() | |||
Uafhængighed | |||
• Fra Storbritannien | 31. maj 1910 | ||
Areal | |||
Ubetydeligt | |||
Befolkning | |||
• Anslået | 59.622.350 | ||
Valuta |
Rand (ZAR ) | ||
Tidszone | UTC+2 | ||
UTC+2 | |||
Kendings- bogstaver (bil) | ZA (Zuid-Afrika) | ||
Luftfartøjs- registreringskode | ZS | ||
Internetdomæne | .za | ||
Telefonkode |
+27 | ||
ISO 3166-kode | ZA, ZAF, 710 |
Sydafrikas første demokratiske parlamentsvalg blev afholdt 26.-29. april 1994. Nationens første folkevalgte præsident blev den da 75-årige Nelson Mandela.
HistorieRediger
Vigtige årstal:
- 4. århundrede – Bantu-folket ankommer under deres vandring fra floddeltaet omkring Niger til Sydafrika
- 1488 - Bartolomeu Dias runder Kap Det Gode Håb
- 6. april 1652 – Hollænderne opretter en handelsstation ved Kap Det Gode Håb
- 1797 - Briterne ankommer
- 1910 - Forening og selvstyre (dominion)
- 1948 - Apartheid
- 1961 - Republik
- 1994 - Frihed og demokrati
- 1995-1998 - Sandheds- og forsoningskommissionen som en del af forsoningsprocessen efter afskaffelsen af apartheid
- 2010 - VM i fodbold for første gang i Afrika
PolitikRediger
- Uddybende artikel: Sydafrikas politik
ValgRediger
Resultater af valget 14. april 2004:
Parti | Partileder | Stemmer | % | Afveksling | Mandater | Afveksling |
---|---|---|---|---|---|---|
Afrikansk Nationalkongres (ANC) | Jacob Zuma | 10 880 915 | 69.69 | +3.34 | 279 | +13 |
Demokratisk forbund (DA) | Tony Leon | 1 931 201 | 12.37 | +2.81 | 50 | +12 |
Inkatha frihedsparti (IFP) | Mangosuthu Buthelezi | 1 088 664 | 6.97 | -1.61 | 28 | -6 |
Forenet demokratisk bevægelse (UDM) | Bantu Holomisa | 355 717 | 2.28 | -1.14 | 9 | -5 |
Uafhængige demokrater (ID) | Patricia de Lille | 269,765 | 1.7 | +1.7 | 7 | +7 |
Nyt nationalparti (NNP) | Marthinus van Schalkwyk | 257 824 | 1.65 | -5.22 | 7 | -21 |
Afrikanske Kristendemokrater (ACDP) | Kenneth Meshoe | 250 272 | 1.60 | +0.17 | 7 | +1 |
Frihedsfront (FF+) | Pieter Mulder | 139,465 | 0.89 | -0.20 | 4 | - |
Forenede Kristendemokrater (UCDP) | Lucas Mangope | 117,792 | 0.75 | -0.03 | 3 | - |
Overafrikansk kongres (PAC) | Motsoko Pheko | 113,512 | 0.73 | +0.02 | 3 | - |
Minority Front (MF) | Amichand Rajbansi | 55,267 | 0.35 | +0.05 | 2 | +1 |
Azanian People's Organisation (AZAPO) | Mosibudi Mangena | 39,116 | 0.25 | +0.08 | 1 | - |
9 andre | - | 113 161 | 0.74 | +0.68 | 0 | - |
Total | 15 612 671 | 100.0 | 400 | 0 |
GeografiRediger
Administrativ inddelingRediger
- Uddybende artikel: Sydafrikas provinser
ByerRediger
- Johannesburg - 4.434.827 indb. (2011)
- Cape Town - 3.740.026 indb. (2011)
- Durban - 3.442.361 indb. (2011)
- Pretoria - 2.921.488 indb. (2011) [2]
ØkonomiRediger
Sydafrikas økonomi er hovedsageligt baseret på råstoffer som kul, diamanter, guld og platin.
Sydafrika er derudover også kendt for en betydelig produktion af vin.
PlaasmoordeRediger
Denne artikels neutralitet er omstridt Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken. |
Angreb på sydafrikanske gårde og mord på bønderne (afrikaans: plaasmoorde) har pågået i mange år.[3] De allerfleste overfald retter sig mod hvide bønder og deres familier, men også mod farvede gårdsarbejdere. South African Human Rights Commissions rapport opgav, at "der var en langt højere risiko for at et hvidt offer for angreb mod bønder blev dræbt eller skadet, end et sort offer". Ofrenes alder varierede mellem 87 år til spædbørn. Antal drab opgives i februar 2009 til 3.037.[4]
Dr George Stantons organisation Genocide Watch[5] har udtalt, at angrebene er et begyndende folkemord på afrikandere, og har kritiseret den sydafrikanske regering for at undlade at gribe ind, selv om mordraten på hvide bønder ("etnoeuropæiske bønder" i deres rapport) er fire gange højere end generelt i den sydafrikanske befolkning.[6] Der er omkring 40.000 hvide bønder i Sydafrika. Siden 1994 er flere tusinde bønder myrdet i titusindvis af gårdsangreb i landet, mange brutalt tortureret og/eller voldtaget. Nogle ofre er blevet brændt med strygejern eller fik kogende vand tømt ned i halsen.[3] Ifølge South African Human Rights Commission havde der været 9.400 angreb, hvoraf 61 % af ofrene var hvide.
Gideon Meiring, formand for Transvaal Agricultural Unions sikkerhedsudvalg, har kritiseret sydafrikansk politi for at undlade at forhindre overfald på bønder, og for at være "ikke en del af løsningen, men en del af det pokkers problem". Meiring har hjulpet landsbrugssamfund med organiseringen af vagtpatruljer. Over en periode på tre måneder i 2006 fik denne type patruljer bestående af lokale, bevæbnede bønder reduceret antal overfald i Muldersdrift-området fra et overfald med 2-3 dages mellemrum til et overfald hver tredje uge.[7] Kallie Kriel fra AfriForum beskyldte politikere, iberegnet landbrugsminister Lulu Xingwana for at ophidse stemningen mod bønderne, og være "medskyldige i mord på bønder". Kriel kritiserede brug af slagord som «One settler, one bullet!», «Kill the Boer, kill the farmer!» og «Maak dood die wit man» (= Dræb den hvide mand).[8]
Antallet af angreb og antallet af mord er faldet betragteligt siden årtusindeskiftet.[9]
NoterRediger
Eksterne lænkerRediger
|