Jan Ingenhousz

(Omdirigeret fra Jan Ingen-Housz)

Jan Ingenhousz (født 8. december 1730 i Breda, død 7. september 1799 ved London) var en hollandsk naturforsker.

Jan Ingenhousz

Personlig information
Født 8. december 1730 Rediger på Wikidata
Breda, Holland Rediger på Wikidata
Død 7. september 1799 (68 år) Rediger på Wikidata
Bowood House, Storbritannien Rediger på Wikidata
Nationalitet Nederlandene Nederlandsk
Bopæl Breda Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Universiteit Leiden,
UCLouvain,
det gamle universitet i Leuven Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Fysiker, fysiolog, botaniker, læge, kemiker, biolog Rediger på Wikidata
Påvirket af Pieter van Musschenbroeck Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Royal Society Bakerian Medal,
Fellow of the Royal Society Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Biografi redigér

Ingenhousz kom som ung læge til England, hvor han vandt megen anseelse både som læge, plantefysiolog og fysiker. Efter den morderiske koppeepidemi i den østrigske kejserfamilie i 1767 blev Ingenhousz kaldt til Wien for at inokulere de kejserlige børn. Som løn fik han titel af livlæge med et betydeligt honorar. I 1769 blev han medlem af Royal Society. Som fysiker har Ingenhousz navnlig syslet med elektriciteten og varmelæren. Mest berømte er hans arbejder over grønne planters forhold til luften. Sammen med Priestley må han siges at have begrundet læren om kulsyreassimilationen, idet han fastslog, at belyste grønne planter optager kulsyre og udskiller ilt, medens de i mørke optager ilt og udskiller kulsyre ligesom dyrene. Hans værker herom er Experiments upon Vegetables (1779) og On the Food of Plants (1796). I det sidstnævnte værk fremsattes væsentlig teoretiske betragtninger; de i de mellemliggende år ved Lavoisiers arbejde vundne nye kemiske synspunkter er også udnyttede. Af den grund er det sidste værk lettere læseligt end det første, det egentlige hovedværk.

Kilder redigér