Wikipedia

Huset Habsburg

(Omdirigeret fra Huset Habsburg-Lothringen)
For alternative betydninger, se Habsburg. (Se også artikler, som begynder med Habsburg)

Huset Habsburg er et af Europas mest succesfulde fyrstehuse. Navnet stammer fra familiens hovedsæde i det tolvte og trettende århundrede borgen Habichtsburg (= Høgeborgen) i Aargau, Schweiz, slægten kan spores tilbage til 900-tallet.[1]

Huset Habsburg
Huset Habsburgs våbenskjold
Land
GrundlæggerRadbot af Klettgau
Sidste regentKarl 1. af Østrig-Ungarn
Grundlagt11. århundrede
Afsat1918
Nationalitettysk, spansk og østrigsk
Yngre grene

Habsburgerne har hersket som hertuger (1282 – 1453), ærkehertuger (1453 – 1804) og kejsere (1804 – 1918) af Østrig, konger af Ungarn, af Spanien (1516 – 1700) og som tysk-romerske kejsere i flere århundreder indtil 1806.[2]

Historie

redigér
 
Rudolf 1 (1218-12919)

Tidlige historie (985-1282)

redigér

Huset Habsburg blev grundlagt af den tyske greve Radbot af Klettgau i det 11. århundrede, hurtigt voksede det lille grevskab til også at omfatte Steiermark, Tyrol og Østrig. I 1273 blev Rudolf 1 (1218-1291) kronet som tysk konge og i 1278 erobrede han Østrig og Steiermark fra kongen af Bøhmen Ottokar 2 ved et afgørende slag ved Dürnkrut nord for Wien. I 1282 forlenede Rudolf sine sønner med hertugdømmerne Østrig og Steiermark.[3]

Habsburgernes ekspansion (1335-1493)

redigér

I løbet af senmiddelalderen flyttede Habsburgernes basis fra Schweiz til Østrig Haus Österreich blev et synonym for Habsburg. I 1335 erhvervede de Kärnten og Krain, i 1363 Tyrol, dette betød at de nu kontrollerede vigtige handels veje mellem Tyskland og Italien hvilket gav dem politisk anseelse i kejserriget. i tidsperioden 1452-1806 sad Habsburgerne tungt på magten i det tysk-romerske kejserrige, i 1453 blev Østrig ophøjet til et ærkehertugdømme. men da den Ungarske konge Matthias Corvinus i 1485-1487 angreb og besatte store dele af Østrig og hovedstaden Wien, men i 1493 genforenede Maximilian 1. de østrigske arvelande og fortsatte ekspansionen med en fremsynet ægteskabs politik. Gennem Maximilians ægteskab med Maria af Burgund erhvervede Habsburgerne Nederlandene, Burgund og Spanien,[3] denne politik gav Habsburgerne et uofficielt motto: Bella gerant alii, tu, felix Austria, nube ('Lad andre om at føre krige, du, lykkelige Østrig, gift dig')[1] [3]

Delingen af det Habsburgske dynasti (1496-1700)

redigér
 
Kort over Huset Habsburgs besiddelser i Europa under Karl V i 1547.

I 1496 blev Maximilian søn Filip 1. den Smukke gift med Johanne 1. den Vanvittige af Castilien[4] hvilket sikrede Habsburgernes magt over den Iberiske halvø og Neapel-Sicilien. desværre døde Filip i 1506[5] så det blev hans søn Karl 5. som arvede slægtens besiddelser. det blev så imidlertid for svært for Karl 5. at styre de store områder, så han delte dynastiet. fra 1521-1522 fik hans Bror Ferdinand overdrevet administrationen over de Østrigske besiddelser, dermed herskede de to brødre over et rige, "hvor Solen aldrig gik ned"[1] Da den unge konge af Ungarn og Bøhmen Ludvig 2. døde barnløs, i 1526 efter Slaget ved Mohács mellem Ungarn og Osmannerriget, valgte de Bøhmiske stænder og den Ungarske adel Ferdinan 1. til deres konge.[3]

 
Karl 2.

I 1556 abdicerede Karl 5. sine Østrigske titler så Ferdinan blev i 1558 kronet som kejser som Ferdinand 1. der med var det Habsburgske dynasti delt i en spansk og en østrigsk linje.[1]

Den spanske linje

redigér

I 1665 blev Karl 2. konge over Spanien hans regeringstid markerede Spaniens fald som stormagt, herunder Artois og dele af Flandern blev tabt til Frankrig, men også Karls generelle helbredstilstand, som var pga. at han var maget indavlet, med virkede til faldet. I 1700 døde Karl, og den spanske gren af det Habsburgske dynasti uddøde.[1]

Habsburg-Lothringen (1740-1918)

redigér

I 1740 døde Karl 6.[6] dermed uddøde den mandslinjen af den Østrigske gren, så hans datter Maria Theresia , som ikke kunne over tage tronen, i stedet dannes linjen Habsburg-Lothringen ved at Maria giftede sig med Frans Stephan af Lothringen, som i 1745 blev kronet som Frans 1. Stephan. Under Napoleonskrigene i 1806 blev det tysk-romerske rige opløst, dermed blev habsburgerne kejsere over Østrig-Ungarn. det er de frem til 1918 hvor den sidste kejser Karl 1. applicere. den nye Østrigske republik ophævede Habsburgernes rettigheder, men først i 1961 gav Karls søn Otto von Habsburg afkald på sine tronkrav.[1]

Indavl

redigér

De spanske habsburgere blev med tiden temmelig indavlede, fx den spanske konge Karl 2. (1661-1700) som havde en indavlskoefficient på 0,25 hvilket er højere end hvis to søskende fik et barn sammen. I 1979 udgav Spanien fem frimærker til minde om de habsburgske konger. Hos alle fem ses den kendte "habsburgske hage".[1]

Kejsere og konger af huset Habsburg

redigér

Kejsere og konger af huset Habsburg-Lothringen

redigér

Konger af Spanien af huset Habsburg (Casa de Austria)

redigér

De spanske habsburgere som konger af Portugal

redigér

Storhertuger af Toscana af huset Habsburg-Lothringen

redigér

Hertuger af Modena af huset Habsburg-Lothringen

redigér

Hertuginder af Parma af huset Habsburg-Lothringen

redigér

Se også

redigér

Note

redigér

↑ Albert E. Chudley: "Genetic landmarks through philately – The Habsburg jaw", Clin Genet 1998: 54: 283–284.

Kilder

redigér
  1. ^ a b c d e f den store danske lex: Habsburgerne https://denstoredanske.lex.dk/Habsburg
  2. ^ store norske leksikon: Habsburgerne https://snl.no/Habsburg
  3. ^ a b c d Østrig - historie | lex.dk – Den Store Danske
  4. ^ Johanne 1. den Vanvittige | lex.dk – Den Store Danske
  5. ^ Filip 1. den Smukke | lex.dk – Den Store Danske
  6. ^ Karl 6. – tysk-romersk kejser | lex.dk – Den Store Danske

Eksterne henvisninger

redigér
 
 Wikimedia Commons har medier relateret til:
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Huset_Habsburg&oldid=11932312"