Japansk søløve
Den japanske søløve Zalophus japonicus var en øresæl, der levede i Det japanske Hav, og udryddet i 1970'erne. Indtil 2003 blev den anset for en underart af den californiske søløve (Z. californianus). Den levede især kystnært i det japanske øhav og omkring den koreanske halvø, hvor de hvilede og ynglede på især åbne og flade sandstrande, men også klippekyster. Den blev jagtet kommercielt i 1900-tallet, hvilket førte til dens udryddelse.
| Japansk søløve | |
|---|---|
 | |
| Bevaringsstatus | |
 Uddød (IUCN 3.1)[1] | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Animalia (Dyr) |
| Række | Chordata (Chordater) |
| Klasse | Mammalia (Pattedyr) |
| Orden | Carnivora (Rovdyr) |
| Familie | Otariidae (Øresæler) |
| Slægt | Zalophus |
| Art | japonicus |
| Videnskabeligt artsnavn | |
|
Zalophus japonicus (Peters, 1866) | |
| Synonymer | |
|
Zalophus lobatus Jentink, 1892 | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Systematik redigér
Den japanske søløve er en øresæl (Otariidae). Frem til 2003 blev arten betragtet som en underart af Californisk søløve, Zalophus californianus japonicus, men er sidenhen blevet ophøjet til selvstændig art.[2] DNA-analyser i 2007 angiver at de to arter blev adskilt for omkring 2 millioner år siden i den tidlige Pleistocæn.
Adskillige udstoppede japanske søløver findes i Japan og i det Naturhistoriske Museum, Leiden, Nederlandene, opkøbt af Philipp Franz von Siebold.
Beskrivelse redigér
Hanner af japanske søløver var mørkegrå og vejede mellem 450 og 560 kg og var 2,3 til 2,5 m lange. Hunnerne var markant mindre, omkring 1,6 m og med en lysere grå farve end hannerne.[3]
Udbredelse og levesteder redigér
Japanske søløver levede langs den nordvestlige stillehavskyst, især i Japan, Korea, Sakhalin, Kurilerne og måske så langt nord som det sydlige Kamtjatka.[4][2].
Gamle koreanske beretninger beskriver, at søløven og larghasæl (Phoca largha) blev fundet i Bohaihavet, Det Gule Hav og det japanske hav.
Der rapporteres stadig om observationer af japanske søløver fra Korea, mer er sandsynligvis tale om Stellers søløve (Eumetopias jubatus).[5] Det eneste pålidelige fund fra Korea i nyere tid er formentlig et dyr skudt på Monero i 1949.
Forsøg på genintroduktion af søløver redigér
I 2007 annoncerede det sydkoreanske miljøministerium at Syd- og Nordkorea, Rusland og Kina vil samarbejde om at bringe søløver tilbage til det japanske hav, startende med en eftersøgning efter eventuelle japanske søløver, der stadig kan være i live. [6] Hvis levende søløver ikke kan findes planlægger den sydkoreanske regering at flytte Californiske søløver fra USA til Det Japanske Hav.[7] Det sydkoreanske miljøministerium understøtter indsatsen på grund af symbolikken, et ønske om at genoprette økosystemet og mulighederne for økoturisme. [8]
Udnyttelse og udryddelse redigér
Den Japanske søløve har været jagtet og spist siden oldtiden. Mange knogler fra japansk søløve er blevet udgravet i køkkenmøddinger fra Jensmon-perioden i Japan [9] . Et leksikon fra det 18. århundrede, Wakan Sansai Zue, beskriver dog at kødet ikke var velsmagende, og at søløverne kun kunne bruges til at fremstille tran til olielamper . [10] Værdifuld tran blev udvundet fra huden, mens de indre organer blev brugt til at fremstille kostbar orientalsk medicin. Knurhårene kunne bruges til børster og skindet som læder. Omkring århundredeskiftet 18-1900 blev japanske søløver desuden indfanget til brug i cirkus. [2]
Fangstoptegnelser fra japanske kommercielle fiskere i begyndelsen af 1900-tallet viser, at mindst 3.200 søløver blev dræbt om året. Overudnyttelse fik fangsten til at falde drastisk til 300 søløver i 1915 og under 50 om året i 1930'erne. Kommerciel jagt ophørte i 1940'erne, da arten var nærmest udryddet.[11] De seneste observationer af japanske søløver er fra 1970'erne, hvor den sidst bekræftede observation var et ungt dyr, der blev fanget i 1974 ved kysten af Rebun, ud for Hokkaido. Der var et par ubekræftede observationer i 1983 og 1985.[3][12] Den sidste troværdige observation af en større gruppe dyr (50-60 dyr)er fra 1951 ved Liancourt-øerne.
Referencer redigér
- ^ Aurioles, D.; Trillmich, F. & IUCN SSC Pinniped Specialist Group (2008). "Zalophus japonicus". IUCN Red List of Threatened Species. Version 2008. International Union for Conservation of Nature. Retrieved 7 January 2009.
- ^ a b c Aurioles, D.; Trillmich, F. & IUCN SSC Pinniped Specialist Group (2008). "Zalophus japonicus". IUCN Red List of Threatened Species. Version 2008. International Union for Conservation of Nature. Retrieved 7 January 2009.
- ^ a b "アザラシ目 アシカ科 絶滅危惧IＡ類(CR) (CR)" (japansk). Japan Integrated Biodiversity Information System. Arkiveret fra originalen 5. juni 2011.
The Japanese sea lion (Zalophus californianus japonicus) was common in the past around the coast of the Japanese Archipelago, but declined rapidly after the 1930s from overhunting and increased competition with commercial fisheries. The last record in Japan was a juvenile, captured in 1974 off the coast of Rebun Island, northern Hokkaido.
- ^ Rice, D. W. (1998). Lawrence, K. S. (red.). Marine Mammals of the World: Systematics and Distribution. Society for Marine Mammalogy. s. 231. ISBN 978-1-891276-03-3.
- ^ Duffield, D. A. (2008). "Extinctions, Specific". I F. Perrin, William; Würsig, Bernd; Thewissen, J. G. M. (red.). Encyclopedia of Marine Mammals (2 udgave). Academic Press. s. 80-89. ISBN 978-0-12-373553-9.
- ^ Zalophus japonicus. The Extinction Website
- ^ "Extinct Sea Lions to Bring Back to Korea". Korea Times. 2007-09-05. Arkiveret fra originalen 2015-09-24. Hentet 2015-08-12.
- ^ "독도에 바다사자 복원한다" 독도에 바다사자 복원한다 (koreansk). The Kukmin Daily archived by Korea Coast Guard. 2006-02-02. Arkiveret fra originalen 2011-10-02. Hentet 2008-07-18.
- ^ The Sannai Maruyama Site-Food Arkiveret 2006-09-28 hos Wayback Machine, Aomori Prefecture, Japan, p. 7.
- ^ Terajima Ryōan, Wakan Sansai Zue (ca. 1712), vol. 38, Amimals, p. 72, sea lion and fur seal "其肉亦不甘美 唯熬油為燈油 (the meat is not tasty and just used to render oil for oil lamps.)".
- ^ "일본어부에 의해 멸종당한 독도 강치" 일본어부에 의해 멸종당한 독도 강치 (koreansk). Dokdocenter.org. 2007-03-05. Hentet 2007-09-20.
- ^ "Encyclopedia of Marine Mammals" (second udgave). Academic Press 2008. 2008. Hentet 2011-05-23.