Jean-Baptiste Camille Corot
Jean-Baptiste Camille Corot (født 26. juli 1796, død 22. februar 1875) var en fransk landskabsmaler.
| Jean-Baptiste Camille Corot | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
Jean-Baptiste Camille Corot  16. juli 1796, 17. juli 1796 rue du Bac, Frankrig, Paris, Frankrig |
| Død |
22. februar 1875, 28. februar 1875 rue du Faubourg-Poissonnière, Frankrig |
| Dødsårsag |
Ventrikelcancer |
| Gravsted |
Cimetière du Père-Lachaise |
| Ægtefælle |
Blev aldrig gift |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
lycée Corneille (1807-1812), Académie Suisse |
| Elev af |
Jean-Victor Bertin, Achille Etna Michallon |
| Medlem af |
Barbizon-skolen |
| Beskæftigelse |
Kunstmaler, gravør, bygningstegner, tegner, fotograf |
| Fagområde |
Malerkunst |
| Arbejdssted |
Dieppe, Rom, Honfleur, Barbizon, Napoli, Dordrecht, Trouville-sur-Mer, Belgien, Rotterdam, Haag med flere |
| Elever |
Berthe Morisot, Charles Le Roux, Victor Vignon, Léopold Desbrosses, Antoine Chintreuil med flere |
| Kendte værker |
Nymfer og fauner |
| Genre |
Genrekunst, portræt, marinemaleri, landskabsmaleri, allegori med flere |
| Bevægelse |
Realisme, Barbizon-skolen |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Officer af Æreslegionen (29. juni 1867), Ridder af Æreslegionen (25. juli 1846) |
| Signatur | |
 | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Corots kunstRediger
Corot arbejdede i den realistiske og romantiske genre. Af de malere der hørte til Barbizon-skolen var Corots kunst mere individuel end Rousseau, hvis arbejde er mere traditionelt; mere poetisk end Daubigny, som dog er Corots største samtidige konkurrent; og på enhver måde smukkere end Jean-François Millet.
Kunsthistorikere deler hans arbejde i to perioder, men adskillelsen er uklar, da han ofte færdiggjorde et billede flere år efter han begyndte det. I hans tidlige periode malede han traditionelt og "stramt" — med detaljeret akkuratesse, klare omrids, og med absolut tegning af motiverne. Efter at han havde passeret 50 år ændrede hans metoder sig klart, ca. 20 år senere, fra omkring 1865, blev hans malemåde fuld af mystik og poesi. I hans sidste 10 år blev han til "Père (fader) Corot" i de Parisiske kunstkredse, hvor han var meget afholdt og anerkendt som en af de fem eller seks største landskabsmalere nogensinde, sammen med Hobbema, Claude, Turner og Constable.
Corots tilgang til landskaberne er mere traditionel end man ofte tror. Ved at sammenligne selv hans sene malerier af træer og stilleben med Claudes, f.eks. det som hænger i Bridgewater gallery, ses ligheden i metoden.
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
