Jean-Baptiste Gobel
Jean-Baptiste-Joseph Gobel (1. september 1727 i Thann i Elsass - 12. april 1794 i Paris ved henrettelse) var en fransk biskop.
Jean-Baptiste Gobel | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 1. september 1727 Thann, Frankrig |
Død | 13. april 1794 (66 år) Paris, Frankrig |
Dødsårsag | Halshugning |
Nationalitet | Fransk |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Pontificium Collegium Germanicum et Hungaricum de Urbe |
Beskæftigelse | Katolsk præst (fra 1750), katolsk biskop (fra 1772), politiker |
Arbejdssted | Paris |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Som indehaver af en ledende kirkelig stilling i sin hjemstavn valgtes han af gejstligheden til deputeret til den konstituerende forsamling, hvor han indtog et temmelig yderliggående standpunkt. Som en af dem, der havde fremmet gejstlighedens civile konstitution, blev han 15. marts 1791 biskop af Paris. Under det stadig voksende anarki og stormløbet mod den kristne religion sank hans mod; 7. november 1793 nedlagde han for Konventets skranke sin biskoppelige værdighed, og uden at afsværge kristendommen udtalte han sig således om "frihed, lighed og moral" som samfundets egentlige basis, at han blev slået sammen med ateisterne og kom til at dele deres skæbne, da Robespierre vendte sig mod dem.
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
Kilder
redigér- Gobel, Jean Baptiste Joseph i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1920)