Jefferson Farfán

peruviansk fodboldspiller

Jefferson Agustín Farfán Guadalupe (født 26. oktober 1984 i Lima, Peru), er en peruviansk fodboldspiller (angriber/wing). Han spiller for Lokomotiv Moskva i Rusland.

Jefferson Farfán
Personlig information
Fulde navn Jefferson Agustín Farfán Guadalupe
Født 26. oktober 1984 (39 år)
Lima, Peru
Højde 178 cm.
Position Angriber/wing
Klubinformation
Nuværende
Lokomotiv Moskva
Nummer 8
Seniorkarriere*
År Hold Kampe (Mål)
2001–2004 Alianza Lima 77 (28)
2004–2008 PSV Eindhoven 118 (57)
2008–2015 Schalke 04 170 (39)
2015–2016 Al Jazira 12 (4)
2017– Lokomotiv Moskva 28 (11)
Landshold
2003– Peru 79 (24)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 5. maj 2018.

† Kampe (mål).

‡ Landskampe og -mål er opdateret den 29. maj 2018

Klubkarriere redigér

Efter også at have repræsenteret klubben på ungdomsplan, startede Farfán sin seniorkarriere hos Alianza Lima i fødebyen.[1] I 2004 rejsten han til Europa, hvor han de følgende fire sæsoner spillede for hollandske PSV Eindhoven. Han var med til at vinde det hollandske mesterskab i alle sine fire sæsoner i klubben, og holdet nåede desuden semifinalen i Champions League 2006-07. I sommeren 2008 solgte PSV ham til tyske Schalke 04 for en pris på ca. 10 millioner euro.[2]

I de følgende syv år spillede Farfán 170 Bundesliga-kampe for Schalke, hvori han scorede 39 mål. Han var med til at vinde den tyske pokalturnering DFB-Pokalen med klubben i 2011. I sommeren 2015 blev han solgt til Al Jazira i Abu Dhabi. Han fik ophævet sin kontrakt med klubben efter lidt over et år. I januar 2017 skrev han kontrakt med Lokomotiv Moskva i den russiske liga.[3]

Landshold redigér

Farfán står (pr. maj 2018) noteret for 79 kampe og 24 scoringer for Perus landshold, som han debuterede for 23. februar 2003 i en venskabskamp mod Haiti.[4] Her scorede han det ene mål i peruvianernes sejr på 5-1. Siden har han repræsenteret landet ved flere udgaver af Copa América samt ved VM 2018.

Referencer redigér

  1. ^ "Footballdatabase.eu: Jefferson Farfan". Hentet 2018-05-30. (engelsk)
  2. ^ "Bold.dk: Farfan valgte Schalke frem for Tottenham". 2008-06-11.
  3. ^ "FC Lokomotiv Moskva: Jefferson Farfan Signs With Lokomotiv". 2017-01-29. (engelsk)
  4. ^ "National-Football-Teams.com: Jefferson Farfán". Hentet 2018-05-30. (engelsk)

Eksterne henvisninger redigér