J.C. Clausen (arkitekt)
- Der er flere personer med dette navn, se J.C. Clausen.
Jens Christian Clausen (13. juni 1835 i København – 3. marts 1886 i Horsens) var en dansk historicistisk arkitekt, især virksom i Horsens. Hans søn C.H. Clausen blev også arkitekt.
J.C. Clausen | ||
---|---|---|
Personlig information | ||
Født | 13. juni 1835 København | |
Død | 3. marts 1886 (50 år) Horsens | |
Land | Danmark | |
| ||
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
J.C. Clausen var søn af bogholder Lauritz Christian Clausen og Jensine Grauleff. Han kom til Horsens for at være ledende ingeniør ved opførelsen af Horsens Gasværk i 1859. Clausen havde ikke nogen formel arkitektuddannelse, men han ankom til købstaden på det rigtige tidspunkt, for industrialiseringen skabte mange nye arbejdsopgaver – fabrikker, arbejderboliger etc. Han blev i byen og fik i årene, der fulgte, en del opgaver af meget forskellig karakter. Som et barn af sin eklekticistiske tid arbejdede han i meget forskellige stilarter alt efter opgaver. Hans hovedværk er trævarefabrikken Bastian i mønstermurværk, som ofte fremhæves som et af de mest originale og harmoniske danske fabriksanlæg.
Clausen var medstifter af Horsens Arbejderforening og Arbejdernes Byggeforening 1871.
Clausen blev gift 18. august 1863 i Horsens med Caroline Margrethe Hjerrild (16. februar 1842 smst. – 20. juli 1893 i København), datter af hospitalsforstander, kancelliråd Christian Hjerrild og Stephansine Smidt.
Han er begravet i Horsens.
Værker
redigér(i Horsens, hvis ikke andet er nævnt)
- Tvangsarbejderanstalt, Fussingsvej 2 (1864, nedrevet 1973)
- Synagogen, fra 1897 Den Levyske Stiftelse, Farvergade 6 (1867, ophørt som synagoge 1897)
- Restaurering af Horsens Hospitalskirke, Hospitalsgade 10 (1868-69)
- Herregården Herschendsgave, Fruering Sogn (1868)
- Skovfogedsted, Nordrevej 78 (1872)
- Forsørgelsesanstalt, Fabrikvej (1872-73, nedrevet)
- Trævarefabrikken Bastian, Fabrikvej (1874-75, senere tilbygninger, fredet 1988, restaureret 2006-08)
- Ombygning af ridehallen, Kildegade (1878)
- Serridslev Kirke, Nebel Sogn (1878)
- Håndværker- og Industriforeningen, Allégade (1885)
- Arbejdernes Forsamlingshus, Søndergade (1885)
Kilder
redigér- Caspar Jørgensen, "J.C. Clausen", i: Sys Hartmann (red.), Weilbachs Kunstnerleksikon, København: Rosinante 1994-2000.
- J.C. Clausen på Kunstindeks Danmark/Weilbachs Kunstnerleksikon