Jens Stage
Jens Dalsgaard Stage (født 8. november 1996) er en dansk fodboldspiller, der spiller for F.C. København. Han kom hertil i sommeren 2019[2] fra AGF, hvor han havde spillet siden 2016.[3] Stage er en alsidig spiller, der oprindeligt var midtbanespiller, men siden også er benyttet som back, midterforsvar, kantspiller, angriber og målmand.[4][5][6][7]
Personlig information | |||
---|---|---|---|
Fulde navn | Jens Dalsgaard Stage[1] | ||
Født |
8. november 1996 (23 år) Danmark | ||
Højde | 187 cm | ||
Position | Midtbane, back, angriber | ||
Klubinformation | |||
Nuværende | F.C. København | ||
Nummer | 6 | ||
Ungdom | |||
ASA | |||
Lyseng | |||
Brabrand | |||
Seniorkarriere* | |||
År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
2013-2016 | Brabrand | ||
2016-2019 | AGF | 86 | (9) |
2019 | FC København | 14 | (1) |
Landshold‡ | |||
2014 | Danmark U/18 | 1 | (0) |
2018- | Danmark U/21 | 6 | (1) |
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 8. november 2018. † Kampe (mål). |
Indholdsfortegnelse
KlubkarriereRediger
Stage spillede som helt ung i ASA og IF Lyseng, inden han kom til den lidt større klub, Brabrand IF. Her fik han som blot 16-årig debut på klubbens førstehold i 2. division den 3. november 2013 og spillede efterfølgende flere kampe på holdet.[3]
AGFRediger
I efteråret 2015 fik han mulighed for at træne med AGF's førstehold og gjorde det så godt, at han i den følgende vinterpause fik kontrakt med klubben.[3] Han fik sin førsteholdsdebut for klubben, da han blev skiftet ind i slutningen af kampen mod FC Midtjylland 8. maj 2016.[8]
Han fik efterhånden mere og mere spilletid, og under David Nielsen fik han så meget tillid, at han i 2018 vikarierede som anfører, når Pierre Kanstrup ikke spillede.[9]
FC KøbenhavnRediger
I sommeren 2019 skiftede han til F.C. København i det, der blev betegnet som en rekordhandel mellem to danske klubber.[2]
I weekenden i uge 28 2019 blev Jens Stages lejlighed i Aarhus udsat for hærværk og brandstiftelse.[10] En genstand er blevet kastet ind gennem et vindue og skulle ifølge AGF være årsagen til en "mindre brandskade".[10] F.C. København tager på sin hjemmeside afstand til hærværket.[11] AGF har tilbudt Østjyllands Politi, der har påbegyndt en efterforskning af sagen, sin hjælp. Ifølge DR er der ikke sket større skade i lejligheden, da ilden kort efter at være antændt gik ud igen.[10] AGF's direktør Jacob Nielsen udtaler på AGF's hjemmeside, at hvis gerningsmændene "bliver identificeret, og det viser sig, at gerningsmændene har forbindelse til nogle af vores fans, så vil de - udover en civil dom - få livslang karantæne til alle AGF's kampe".[12]
LandsholdskarriereRediger
Han har spillet tre kampe på U/18-landsholdet i 2014,[3] og i august 2018 blev han for første gang udtaget til U/21-landsholdstruppen.[13]. Han blev desuden udtaget til U/21 EM slutrunden 2019, der blev afholdt i Italien og San Marino. Her var han i startopstillingen i 3-1 sejren over Østrig i gruppespillet.[14]
ReferencerRediger
- ^ "Jens Dalsgaard Stage skifter til AGF". brabrandfodbold.dk. 27. januar 2016.
- ^ a b FC København køber AGF-slider i rekordhandel, DR, Ritzau, 1. juli 2019.
- ^ a b c d "AGF skriver med Jens Stage". AGF.dk. 2016-01-27. Hentet 2016-07-18.
- ^ "AGF-træner: Vi havde brug for at overraske Sønderjyske". TV 2 Østjylland. Ritzau. 4. august 2018. Hentet 14. august 2018.
- ^ Dehn, Anders (14. maj 2018). "AGF's Stage har fået sit gennembrud: Det letteste er bare at give op". Tipsbladet. Hentet 14. august 2018.
- ^ Dehn, Anders (2. maj 2017). "Succesfuld back-vikar i AGF: Kommunikationen har nok manglet". Tipsbladet. Hentet 14. august 2018.
- ^ Jens Stage på mål i KMD Cup
- ^ Larsen, Michael Patrick (2016-05-09). "Ung AGF'er efter debut: Det var en fornøjelse". dbold.dk. Hentet 2016-07-18.
- ^ "AGF videre til playoff-finalen". morethanaclub.dk. 23. maj 2018. Hentet 14. august 2018.
- ^ a b c FCK-spillers lejlighed udsat for hærværk og brandstiftelse, DR, Ritzau, 15. juli 2019, hentet 15. juli 2019.
- ^ FCK tager afstand fra hærværk, fck.dk, 15. juli 2019, hentet 15. juli 2019.
- ^ AGF fordømmer angreb, agf.dk, 15. juli 2019, hentet 15. juli 2019.
- ^ "AGF-komet på U21-landsholdet: Jeg holder benene på jorden". TV 2 Østjylland. 20. august 2018. Hentet 21. august 2018.
- ^ Denmark – Austria, uefa.com, 21. juni 2019.
Eksterne henvisningerRediger
- Spillerprofil på agf.dk
- Jens Stages spillerprofil hos UEFA (engelsk)
- Jens Stages spillerprofil i DBU's Landsholdsdatabase
- Jens Stages spillerprofil på Transfermarkt (engelsk)
- Jens Stages profil på WorldFootball.net (engelsk)
- Jens Stages profil på Scoresway (engelsk)
- Jens Stages spillerprofil på Soccerway (engelsk)