Joe Allen

britisk fodboldspiller

Joseph Michael Allen (født 14. marts 1990) er en walisisk professionel fodboldspiller, som spiller for EFL Championship-klubben Swansea City.

Joe Allen
Allen med Wales' landshold i 2016.
Personlig information
Fulde navn Joseph Michael Allen
Født 14. marts 1990 (34 år)
Carmarthen, Wales, Storbritannien
Højde 170 cm
Position Midtbanespiller
Klubinformation
Nuværende
Swansea City
Nummer 7
Ungdom
1997–2000 Tenby
2000–2007 Swansea City
Seniorkarriere*
År Hold Kampe (Mål)
2007–2012 Swansea City 127 (7)
2008Wrexham (leje) 2 (1)
2012–2016 Liverpool 91 (4)
2016–2022 Stoke City 212 (18)
2022– Swansea City 25 (1)
Landshold
2005–2006 Wales U/17 10 (1)
2006–2007 Wales U/19 4 (0)
2007–2011 Wales U/21 14 (2)
2009–2022 Wales 73 (2)
2012 Storbritannien 5 (0)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 19. april 2023.

† Kampe (mål).

Klubkarriere redigér

Swansea City redigér

Allen begyndte sin karriere hos Swansea City, hvor han havde spillet siden han var ni år gammel. Han fik sin førsteholdsdebut den 15. januar 2007 i en FAW Premier Cup-kamp imod Port Talbot Town da han var bare 16 år gammel.[1] Han fik flere chancer på førsteholdet herefter, og i august 2007 skrev han sin første professionelle kontrakt med klubben.[2]

Allens førsteholdsgennembrud kom i 2008-09 sæsonen, hvor han fik en større rolle på holdet, da han hovedsageligt spillede som indskifter.[3] Hans helt store gennembrud kom dog i 2010-11 sæsonen under træner Brendan Rodgers, hvor han blev en fast mand på midtbanen. Sæsonens kulminerede med, at Swansea vandt oprykningsslutspillet, og dermed blev den første walisiske klub til at rykke op i Premier League.[4]

Han spillede i 36 ud af klubbens 38 kampe i deres første Premier League sæson, og scorede fire mål.[3]

Liverpool redigér

Allen skiftede i august 2012 til Liverpool, hvor han fulgte Brendan Rodgers, som var blevet hyret at klubben samme sommer.[5] Han etablerede sig her som en vigtig del af holdet, hvor han varierede med at være starter og være rotationsspiller.[3] Hans rolle blev dog reduceret over tid, hovedsageligt som resultat af skader, og især efter Rodgers fyring i oktober 2015.[6]

Stoke City redigér

Allen skiftede i juli 2016 til Stoke City, da han ønskede mere spilletid.[7] Han havde en god debutsæson for Stoke, da han scorede seks mål imens at The Potters sluttede på 13. pladsen.[3] 2017-18 sæsonen blev dog skuffende for klubben, da den resulterede i, at Stoke rykkede ned fra Premier League. Trods dette, så sagde Allen, at han ønskede at blive i klubben.[8]

Allen fortsatte som en vigtig del af Stoke mandskabet over de næste sæsoner.[3] Han blev i juli 2021 udnævnt som holdets nye anfører.[9]

Swansea City retur redigér

10 år efter han havde forladt klubben, så vendte Allen i juli 2022 tilbage til Swansea City, efter at have forladt Stoke ved kontraktudløb.[10]

Landsholdskarriere redigér

Ungdomslandshold redigér

Allen har repræsenteret Wales på flere ungdomsniveauer.[11]

Olympiske landshold redigér

Allen var del af Storbritanniens trup til sommer-OL 2012.[11]

Seniorlandshold redigér

Allen debuterede for Wales' landshold den 29. maj 2009. Han var del af Wales' trupper til EM 2016 og 2020 og til VM 2022.[11] Allen annoncerede i februar 2023, at han stoppede for landsholdet. Han opnåede 74 kampe og scorede to mål.[12]

Titler redigér

Individuelle

Referencer redigér

  1. ^ "Port Talbot 2-1 Swansea (aet)" BBC Sport. 15. januar 2007. Hentet 12. august 2023.
  2. ^ "Swans reward Allen with new deal" BBC Sport. 16. august 2007. Hentet 12. august 2023.
  3. ^ a b c d e "Joe Allen - Stats by competition" Transfermarkt. Hentet 12. august 2023.
  4. ^ Fletcher, Paul. (30. maj 2011) "Reading 2-4 Swansea" BBC Sport. Hentet 12. august 2023.
  5. ^ "Joe Allen: Liverpool sign Swansea's Wales midfielder" BBC Sport. 10. august 2012. Hentet 12. august 2023.
  6. ^ Lyre, Owain. (15. juli 2016) "Wales midfielder Joe Allen wants Liverpool future resolved" BBC Sport. Hentet 12. august 2023.
  7. ^ "Joe Allen: Stoke City's Wales midfielder 'had to move on' from Liverpool" BBC Sport. 6. september 2016. Hentet 12. august 2023.
  8. ^ Spinks, Martin. (20. maj 2018) "Joe Allen has encouraging message for next Stoke City manager" StokeOnTrentLive. Hentet 12. august 2023.
  9. ^ Smith, Peter. (31. juli 2021) "Michael O'Neill names permanent Stoke City captain" StokeOnTrentLive. Hentet 12. august 2023.
  10. ^ "Joe Allen seals return to Swansea City" Swansea City FC. 8. juli 2022. Hentet 12. august 2023.
  11. ^ a b c "Joe Allen - National team" Transfermarkt. Hentet 12. august 2023.
  12. ^ "Joe Allen: Wales midfielder retires from international football" BBC Sport. 7. februar 2023. Hentet 12. august 2023.

Eksterne henvisninger redigér