Johan Ottosen
Søren Johan Ottosen (født 31. januar 1859 i Hylke, Danmark, død 10. marts 1904 i København)[1] var en dansk lærer, forfatter og folketingsmedlem.[2] Han skrev teksten til "Det haver så nyligen regnet" i 1890.[2]
Johan Ottosen | |
---|---|
Medlem af Folketinget | |
Embedsperiode 3. april 1901 – 16. juni 1903 | |
Foregående | H.O.G. Ellinger |
Efterfulgt af | H.O.G. Ellinger |
Valgkreds | Frederiksberg I-kredsen |
Personlige detaljer | |
Født | 31. januar 1859 Hylke, Danmark |
Død | 10. marts 1904 (45 år) København, Danmark |
Politisk parti | Venstrereformpartiet |
Ægtefælle | Martha Ottosen |
Beskæftigelse | Folketingsmedlem (1901-1903), historiker, lærer ![]() |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Han blev student fra Horsens Latinskole i 1878 og var efterfølgende med til at stifte både Studentersamfundet og Studentersamfundets Sønderjyske Samfund (4S), hvor han var formand for førstnævnte forening fra 1896-1897.[2] Fra 1885 til 1899 var han lærer ved Efterslægtens Skole. Fra 1893 var han inspektør for den sproglig-historiske afdeling.[3]
Herefter var han medlem af Folketinget for Venstrereformpartiet valgt i Frederiksberg I-kredsen fra 1901 til 1903.[1] Ved folketingsvalget i 1901 vandt han over kredsens siddende folketingsmedlem, fysikeren H.O.G. Ellinger fra Højre, men Ellinger vandt ved valget i 1903 over Ottosen.[1]
I 1900 blev han leder af Det Nordiske Forlags pædagogiske afdeling.[3] Som forfatter skrev han flere lærebøger, heraf blandt andet "Lærebog i Nordens Historie til Brug for den højere Undervisning".[3]
Referencer
redigér- ^ a b c Emil Elberling; Victor Elberling (1950), Rigsdagens medlemmer gennem hundrede aar 1848-1948, vol. II, København, s. 110
- ^ a b c "Ottosen, Johan, 1859-1904, historiker og lærer". Grænseforeningen.dk. Hentet 12. november 2023.
- ^ a b c "Johan Ottosen". Dansk Biografisk Leksikon. 5. april 2014. Hentet 12. november 2023.
Eksterne henvisninger
redigérSpire Denne biografi om en dansker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |