Johan uden Land

Johan uden Land (engelsk: John Lackland eller John Soft-sword) (24. december 1166 – 18./19. oktober 1216) var konge af England fra 1199 til sin død i 1216. Han tabte Hertugdømmet Normandiet og størstedelen af sine andre områder i Frankrig til kong Filip 2. August af Frankrig, hvilket resulterede i at Det Angevinske Rige kollapsede og bidrog efterfølgende til det franske Huset Capet øgede magt i 1200-tallet. Baronernes oprør i slutningen af Johans styre ledte til underskrivelsen af Magna Carta, der nogle gange bliver betragtet som et tidligt skidt i udviklingen af Storbritanniens forfatning.

Johan uden Land
Johan uden Land i Historia Anglorum (1250-59)
Konge af England
Kroning	27. maj 1199
Regerede	27. maj 1199 – 19. oktober 1216
Forgænger	Richard Løvehjerte
Efterfølger	Henrik 3.
Hertug af Normandiet Regerede: 27. maj 1199 – 19. oktober 1216 Forgænger: Richard Løvehjerte Efterfølger: Ubesat (Næste indehaver af titlen Johan 2.)
Ægtefælle	Isabella af Gloucester (g. 1189; sk. 1199) Isabella af Angoulême (g. 1200)
Børn	med Isabella af Angoulême: Henrik 3. Richard Johanne Isabella Eleonora
Hus	Huset Plantagenet
Far	Henrik 2. af England
Mor	Eleonora af Aquitanien
Født	24. december 1166 Beaumont Palace, Oxford, England
Død	19. oktober 1216 (48 år) Newark Castle, Newark-on-Trent, Nottinghamshire
Hvilested	Worcester Cathedral, Worcestershire
Religion	Romersk-katolsk

Johan var den yngste af de fire overlevende sønner som kong Henrik 2. af England og hertuginde Eleonora af Aquitanien fik. Han fik tilnavnet uden Land fordi det ikke var forventet at han ville arve noget særligt land. Han blev Henriks favoritsøn efter det mislykkede oprør i 1173-74 som blev ledet af hans brødre Henrik den Unge Konge, Richard og Godfred mod kongen. Johan blev udnævn som lord af Irland i 1177 og fik landområder i England og på kontinentet. Johan forsøgte uden succes at starte et oprør mod kongens administratorer under hans bror, kong Richard mens han deltog i det tredje korstog, men han blev udråbt som konge kort efter Richard døde i 1199. Via forhandlinger blev hans besiddelser på kontinentet anerkendt af kong Filip 2. af Frankrig med Le Goulet-traktaten i 1200.

Da der udbrød krig med Frankrig igen i 1202 fik Johan nogle tidlige sejre, men mangel på millitære ressourcer og hans behandling af normanniske, bretonske og angevinske adelsfolk resulterede i at hans rige i Nordfrankrig kollapsede i 1204. Han brugte meget af det næste årti på at forsøge at generobre disse landområder, og han indsamlede store summer, reformerede sin hær og genopbyggede sine alliancer på kontinentet. Hans juridiske reformer fik en varig effekt på det engelske retssystem og gav yderligere indkomststrømme. En uoverensstemmelse med pave Innocens 3. ledte til at Johan blev ekskommunikeret i 1209, og den blev afsluttet i 1213. Johans forsøg på at besejre Filip i 1214 fejlede da frankrig slog Johans allierede under slaget ved Bouvines. Da han vendte tilbage til England mødte Johan et oprør fra mange af sine baroner, der var utilfredse med hans skattepolitik og behandlingen af Englands mest magtfulde adelsfamilier. Selvom både Johan og baronerne blev enige med Magna Carta i 1215, så overholdt ingen af siderne aftalen efterfølgende. Der udbrød borgerkrig kort efter, hvor baronerne fik støtte fra Ludvig 8. af Frankrig. Dette udviklede sig til et dødvande. Johan døde af dysinteri, som han havde fået på et militærtogt i det østlige England i slutningen af 1216. Hans søn Henrik 3.s støtter endte med at overvinde Ludvig og de oprørske baroner året efter.

Samtidige krønikører var meget kritiske overfor Johans evner som konge, og hans styre har efterfølgende været til debat og periodiske revision af historikere fra 1500-tallet og fremefter. Historikeren Jim Bradbury har opsummeret den nuværende historiske mening om Johans kvaliteter, og har noteret at Johan i dag typisk bliver betragtet som en "hårdt-arbejdende administrator, en dygtig mand, en dygtig general". Ikke desto mindre er moderne historikere enige om at han også havde mange brister som konge, inklusive hvad historikeren Ralph Turner beskriver som "usmagelige, endda farlige personlighedstræk", som smålighed, ondskab og grusomhed. Disse negative kvaliteter har givet materiale til fiktionsforfattere i viktoriatiden og Johan er fortsat en fast karakter i vestlig populærkultur, primært som skurk og i historier om Robin Hood-legenden.

Biografi

Johan deltog som vicekonge af Irland fra 1185 i oprørerne mod faderen Henrik 2. og konspirerede siden mod sin broder kong Richard Løvehjerte. Hans regeringstid regnes som en af de mest katastrofale i engelsk historie.

Han indledte med at miste Normandiet (deraf navnet uden land) til den franske konge Filip August, og til sidst havde han skabt så meget misfornøjelse, at England var på vej ud i borgerkrig. Og den stærke engelske kongemagt blev svækket for altid, da adelen og kirken tvang kongen til at acceptere Magna Carta i 1215.

Eftermæle

Johans dårlige eftermæle skyldes, at han begik tre alvorlige fejl:

• Magtovertagelsen: Da Richard Løvehjerte døde i 1199, var der to kandidater til tronen: Johan og hans nevø Arthur af Bretagne, som var i Normandiet. Johan tog Arthur til fange, og denne blev ikke set siden. Den generelle opfattelse var, at Johan havde taget ham af dage, og det var en plet på hans ære, at han var villig til at myrde en slægtning for at komme til magten.
• Den katastrofale krigsførelse i Frankrig: Filip August af Frankrig erobrede de fleste engelske besiddelser i landet, og de engelske baroner krævede, at Johan skulle erobre dem tilbage. Otte år efter forsøgte han at gøre det, men led et afgørende nederlag i Slaget ved Bouvines i 1214.
• Striden med kirken om udnævnelsen af en ny ærkebiskop af Canterbury. Johan ville udnævne en af sine mænd, mens kirken ville udnævne Stephen Langton. Striden fortsatte i flere år, og paven satte England under interdikt. I 1213 måtte kongen give sig.

Kunstneriske gengivelser

Kong Johan er hovedpersonen i King John, et af William Shakespeares tidlige historiske skuespil fra ca. 1595. I Walt Disneys tegnefilm om Robin Hood har han en central rolle.

Referencer

Litteratur

• Bradbury, Jim. (2007) "Philip Augustus and King John: Personality and History," in Church (ed) 2007.
• Norgate, Kate. (1902) John Lackland. Arkiveret 22. maj 2020 hos Wayback Machine London: Macmillan. OCLC 1374257.
• Turner, Ralph V. (2009) King John: England's Evil King? Arkiveret 22. maj 2020 hos Wayback Machine Stroud, UK: History Press. ISBN 978-0-7524-4850-3.

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Johan uden Land

Foregående:	Konge af England 1199-1216	Efterfølgende:
Richard 1. 1189-1199		Henrik 3. 1216-1272

Foregående:	Hertug af Normandiet 1199–1204	Efterfølgende:
Richard 4. 1189-1199		Ubesat Næste indehaver af titlen: Johan 2.