Johann Christian Harleß
Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk (Salmonsens Konversationsleksikon), og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |  |
Johann Christian Friedrich Harleß (født 11. juli 1773 i Erlangen, død 13. marts 1853 i Bonn) var en tysk læge. Han var søn af Gottlieb Christoph Harleß samt farbror til Adolf og Emil Harleß.
| Johann Christian Harleß | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
11. juni 1773, 11. juli 1773  Erlangen, Bayern, Tyskland |
| Død |
11. marts 1853, 13. marts 1853 Bonn, Nordrhein-Westfalen, Tyskland |
| Uddannelse og virke | |
| Medlem af |
Towarzystwo Naukowe Krakowskie, Deutsche Akademie der Naturforscher Leopoldina |
| Beskæftigelse |
Universitetsunderviser, patolog, læge |
| Arbejdsgiver |
Bonns Universitet, Friedrich-Alexander-Universität Erlangen-Nürnberg |
| Arbejdssted |
Bonn |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Harleß tog først den filosofiske doktorgrad, derefter den medicinske 1794 (Dissertatio historiam physiologiæ sanguinis antiquissimæ exhibens, senere udgivet som Versuch einer Geschichte der Physiologie des Blutes im Altertume). Han nedsatte sig i sin fødeby, blev privatdocent der (Neurologiæ primordia) og derefter ekstraordinær professor 1794, og nåede en sådan berømmelse for sin lærdom, at mange universiteter søgte at knytte ham til sig, men han blev i Erlangen, hvor han 1814 blev ordentlig professor. Da universitetet i Bonn oprettedes 1818, kaldtes han til det og indrettede der de kliniske anstalter. Præmium Harlessianum stiftedes ved hans 50 års doktorjubilæum.
Harleß' arbejder er dels historiske, dels intern-medicinske (epidemiologiske). Han skrev dysenteriens historie; forfattade arbejder om Archigenes og Apollonius samt om Asklepiaderne. Harleß udgav Servilius Democrates' værker på latin og græsk (1833). Desuden publicerede han sine egne undersøgelser over gul feber (1805) og kolera (1831). Væsentlig er hans Handbuch der ärztlichen Klinik (1817—26) og hans oversættelser af medicinske klassiske værker (Antonio Scarpa, Valeriano Luigi Brera).
Kilder redigér
- Harless, Johann Christian Friedrich i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1920), forfattet af J.S. Johnsson