Johann Friedrich Blumenbach

Johann Friedrich Blumenbach (født 11. maj 1752 i Gotha, død 22. februar 1840) var en tysk læge og naturforsker. Han regnes som vigtig indenfor fysisk antropologi.

Johann Friedrich Blumenbach

Johann Friedrich Blumenbach.jpeg

Personlig information
Født 11. maj 1752 Rediger på Wikidata
Gotha Rediger på Wikidata
Død 22. januar 1840 (87 år) Rediger på Wikidata
Göttingen Rediger på Wikidata
Gravsted Albani-Friedhof Rediger på Wikidata
Bopæl Tyskland Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Georg-August-Universität Göttingen,
Friedrich-Schiller-Universität Jena Rediger på Wikidata
Elev af Carl Friedrich Kaltschmied, Johann Ernst Neubauer Rediger på Wikidata
Medlem af Royal Society,
Kungliga Vetenskapsakademien,
Det Kongelige Nederlandske Videnskabsakademi,
Accademia delle Scienze di Torino,
Det Preussiske Videnskabsakademi med flere Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Anatom, universitetslærer, palæontolog, fysiolog, zoolog, læge, antropolog Rediger på Wikidata
Fagområde Antropologi Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Georg-August-Universität Göttingen Rediger på Wikidata
Elever Johann Michael Ackner, Carl Friedrich Kielmeyer Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Foreign Member of the Royal Society,
Fellow of the American Academy of Arts and Sciences Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Han studerede i Jena og Göttingen, hvor han 1776 blev ekstraordinær professor i medicin og inspektør ved det naturhistoriske museum. Her holdt han i næsten 60 år sine af tilhørere fra alle nationer besøgte forelæsninger over naturhistorie, sammenlignende anatomi, fysiologi og medicinens historie og indlagde sig navnlig stor fortjeneste af zoologien, idet han — endnu før Georges Cuvier — bragte den i nøje forbindelse med den sammenlignende anatomi. Af hans talrige skrifter kan nævnes flere i mange udgaver og oversættelser foreliggende hånd- eller lærebøger, såsom: Handbuch der Naturgeschichte (1780), Institutiones physiologicae (1787) og Handbuch der vergleichenden Anatomie & Physiologie (1804). Betydning i nutiden har dog navnlig de på grundlag af hans dengang ganske enestående kraniesamling udførte undersøgelser over menneskeracerne, der fx fremkom i hans berømte disputats De generis humani varietate nativa (1775); den heri såvel som i senere arbejder foretagne inddeling i 5 menneskeracer regnes som det ældste forsøg på en raceinddeling af menneskeheden.

KilderRediger

  Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
 Stub
Denne artikel om lægevidenskab er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.