Johannes van Vloten
Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk (Salmonsens Konversationsleksikon), og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |  |
Johannes van Vloten (18. januar 1818 i Kampen – 21. september 1883) var en nederlandsk forfatter. Han var far til Gerlof van Vloten.
| Johannes van Vloten | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 18. januar 1818  Kampen, Holland |
| Død | 21. september 1883 (65 år) Haarlem, Holland |
| Nationalitet |  Nederlandsk |
| Børn | Gerlof van Vloten, Martha van Vloten, Kitty van Vloten, Betsy van Vloten |
| Familie | Frederik van Eeden (svigersøn), Willem Witsen (svigersøn), Albert Verwey (svigersøn) |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Professor, teolog, historiker, forfatter, filosof |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
van Vloten blev 1854 professor i nederlandsk sprog ved den lærde skole i Deventer, men trak sig siden tilbage til privatlivet og levede fra 1867 i og omkring Haarlem til sin død.
Hans specialitet var hollandsk historie og litteraturhistorie. En særlig side af hans forfattervirksomhed repræsenterer hans bog om Spinoza (1871) og hans udgave af dennes værker (2 bind, Haag 1882).
van Vloten var ivrig spinozist og udgav som sådan et stridsskrift om den reformerte kirke og dens fremtid (1849), hvori han angreb den herskende retning inden for den hollandske teologi.
Kilder
redigér- Vloten, Johannes van i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1928)