John Albert Kitzhaber (født 5. marts 1947 i Colfax, Washington) er en amerikansk politiker, og tidligere guvernør i den amerikanske delstat Oregon. I perioden 1995 til 2003 var han statens 35. guvernør. Han er medlem af det Demokratiske parti. Før Kitzhaber blev politiker i Oregon, var han praktiserende læge.

John Kitzhaber
John Kitzhaber i 2011.
35. og 37. guvernør i Oregon
Embedsperiode
10. januar 2011 – 18. februar 2015
Foregående Ted Kulongoski (D)
Efterfulgt af Kate Brown (D)
Embedsperiode
9. januar 1995 – 13. januar 2003
Foregående Barbara Roberts (D)
Efterfulgt af Ted Kulongoski (D)
Personlige detaljer
Født 5. marts 1947 (77 år)
Colfax, Washington, USA
Fulde navn John Albert Kitzhaber
Politisk parti Demokratiske parti
Partner Cylvia Hayes
Uddannelses­sted Oregon Health & Science University
Dartmouth College
South Eugene High School
Beskæftigelse Læge
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Politiske liv redigér

Kitzhaber begyndte sin politisk karriere i 1979 da han blev valgt ind som medlem af Oregon House of Representatives for én periode. I efteråret 1980 blev han valgt ind i Oregon State Senate og tiltrådte i januar 1981. Han sad i Oregons senat i 3 perioder og var præsident for senatet fra 1985 til 1993, hvor han ikke søgte genvalg som senatsmedlem.

Guvernør i Oregon redigér

1995 – 1999 redigér

Ved valget til guvernør for Oregon i 1994 blev John Kitzhaber demokraternes kandidat. Her besejrede han den republikanske modstander Denny Smith, og tiltrådte i januar 1995 som Oregons 35. guvernør, hvor han afløste partifællen Barbara Roberts.

1999 – 2003 redigér

I 1998 genopstillede Kitzhaber til posten og blev udfordret af republikaneren Bill Sizemore. Kitzhaber blev genvalgt som guvernør med 64% af stemmerne mod Sizemores 30%.[1] På grund af Oregons valgregler kan en siddende guvernør kun sidde 2 perioder i træk, og Kitzhaber skulle i ved guvernørvalget i 2002 overlade den demokratiske plads til en ny kandidat. Det blev Ted Kulongoski der senere vandt valget og sad som guvernør i 2 perioder.

2011 – 2015 redigér

John Kitzhaber meddelte i september 2009 han han ville stille op til guvernørvalget i Oregon i efteråret 2010. Ved demokraternes primærvalg i maj 2010 besejrede han Roger Obrist og den tidligere Secretary of State of Oregon, Bill Bradbury.

Ved selve guvernørvalget 2. november 2010 var Kitzhaber oppe imod den republikanske kandidat, den tidligere NBA-spiller Chris Dudley. Efter en hård og tæt valgkamp vandt Kitzhaber med 49.29% af stemmerne mod Dudleys 47.76%. 22.238 personlige stemmer ud af 1.453.548 afgivne, var forskellen imellem de 2 kandidater.[2] 10. januar 2011 blev Kitzhaber taget i ed som Oregons 37. guvernør, og han afløste Ted Kulongoski, som han overdrog posten til otte år før. I 2015 blev han efterfulgt af demokraten Kate Brown.

Referencer redigér

  1. ^ Oregon Secretary of State (1998-11-03). "Official Results, 1998 General Election: Governor". Arkiveret fra originalen 16. november 2010. Hentet 25. februar 2011.
  2. ^ Oregon Secretary of State (2010-11-02). "General Election Abstracts of Votes - GOVERNOR 2010" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 4. januar 2011. Hentet 25. februar 2011.

Eksterne henvisninger redigér

 Spire
Denne artikel om en amerikansk politiker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.