En delstat er en semiautonom stat som tilhører en føderation. På trods af delvist eller vidstrakt selvstyre er det hele føderationen der er den selvstændige enhed der anerkendes i det internationale samfund. Delstaterne i en forbundsrepublik kaldes i nogle tilfælde selv for republikker. I sådanne tilfælde anvendes ofte betegnelsen "delrepublik".

Betegnelse

redigér

Delstater kan have forskellige benævnelser:

  • stat (for eksempel State of Ohio i USA)[1]
  • provins (for eksempel Province of Manitoba i Canada)[2]
  • land (flertal länder) (for eksempel Land Hessen i Tyskland)[3]
  • commonwealth (for eksempel Commonwealth of Kentucky i USA)[4]
  • kanton (for eksempel Kanton Aargau i Schweiz)[5]
  • republik (for eksempel Republikken Mari El i Rusland)[6]

Lande opbygget af forskellige delstater

redigér

Lande der bruger betegnelsen state

redigér

Lande der bruger den engelske betegnelse state

  • Australien består af 6 delstater (og 10 territorier)
  • Indien består af 28 delstater (og 7 territorier)
  • Malaysia består af 13 delstater (og 3 føderale territorier)
  • Den føderale republik Mikronesien består af 4 delstater.
  • Nigeria består af 36 delstater (og et territorium)
  • Palau består af 6 delstater
  • USA består af 50 delstater (og et distrikt samt 14 territorier og diverse oversøiske besiddelser)

Lande der bruger betegnelsen estado

redigér

Lande der bruger den spanske/portugisiske betegnelse estado

  • Brasilien består af 26 estado (og et distrikt)
  • Mexico består af 31 estado (og et distrikt)
  • Venezuela består af 23 estado (og et distrikt, og forskellige føderale besiddelser)

Lande der bruger betegnelsen land

redigér

Lande der bruger den tyske betegnelse land

  • Tyskland består af 16 Bundesländer (også blot kaldet Länder)
  • Østrig består af 9 Bundesländer (også blot kaldet Länder)

Se også

redigér

Referencer

redigér
  1. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 10. april 2007. Hentet 1. maj 2008.
  2. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 11. maj 2008. Hentet 1. maj 2008.
  3. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 12. november 2002. Hentet 1. maj 2008.
  4. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 30. april 2008. Hentet 1. maj 2008.
  5. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 5. maj 2008. Hentet 1. maj 2008.
  6. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 10. december 2014. Hentet 1. maj 2008.