John Smeaton (8 juni 1724 – 28 oktober 1792) var en engelsk bygningsingeniør, der er har været hjernen bag designet af broer, kanaler, havne og fyrtårne.[2] Han var desuden en habil maskiningeniør og en eminent fysiker. Smeaton var den første selvudråbte "bygningsingeniør" og regnes ofte som "Bygningsvidenskabens fader".[3]

John Smeaton
Portræt af John Smeaton, med Eddystone fyrtårnet i baggrunden.
Personlig information
Født (1724-06-08)8. juni 1724
Austhorpe, Leeds, England
Død 28. oktober 1792(1792-10-28) (alder 68)
Austhorpe, Leeds, England
Dødsårsag Slagtilfælde Rediger på Wikidata
Gravsted St Mary's Church, Whitkirk Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Leeds Grammar School Rediger på Wikidata
Medlem af Royal Society Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Bygningsingeniør
Fagområde Civilingeniør, hydrauliskt byggnadsverk[1], fyr, havn Rediger på Wikidata
Kendte værker Coldstream Bridge Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Fellow of the Royal Society,
Copleymedaljen (1759) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Han pionerede brugen af hydraulisk kalk i beton, hvor småsten og pulveriseret mursten blev brugt som tilslag.[4] Smeaton var en del af Lunar Society.

Lov og fysik redigér

Smeaton blev født i Austhorpe, Leeds, England. Efter at have studiet ved Leeds Grammar School gik han ind i sin fars advokatfirme, men efterlod for at blive en fabrikant (arbejdede med Henry Hindley) af matematiske instrumenter, hvor de, blandt andre instrumenter, udviklede et pyrometer til studiet af materiel ekspansion og hvirvel speculum eller horisontal top (et maritimt navigationshjælpemiddel). I 1750 var hans lokaler beliggende i Great Turnstile i Holborn.[5]

 
John Smeaton by George Romney, 1779 (detail), National Portrait Gallery, London

Han blev i 1753 valgt som en Fellow of the Royal Society, og vandt i 1759 Copley Medaljen for sin forskning i mekanikken bag vandjul og vindmøller.[6] Hans 1759 forskningsartikel "En eksperimentiel undersøgelse omhandlende de naturlige kræfter tilhørende vand og vind til at dreje møller og andre maskiner afhængige af cirkulær bevægelse"[7], adresserede forholdet mellem tryk og hastighed for objekter bevægende i luft (Smeaton bemærkede "min ven Mr Rouse" "en snild gentleman fra Harborough, Leicestershire" havde bidraget til arbejdet med denne tabel, som var blevet beregnet på basissen af Rouses eksperimenter), og at hans koncepter efterfølgende blev udviklet for at udtænke "Smeaton-koefficienten".[8] Smeatons vandhjulseksperimenter blev gennemført på en lille skala model med hvilken han over en periode på syv år afprøvede forskellige konfigurationer.[9] Den resulterende stigende effektivitet i vandkraft bidrog til den industrielle revolution.

Over perioden 1759-1878 udførte han yderligere en række eksperimenter og målinger på vandhjul, der fik ham til at støtte og mestrer vis viva-teorien udviklet af tyskeren Gottfried Leibniz, som var en tidlig formulering af energiens bevarelse. Dette førte ham ind i en konflikt med den akademiske etablissements medlemmer, som forkastede Leibnizs teori, eftersom de anså den for værende inkonsistent med Sir Isaac Newtons bevarelse af impuls.

Se også redigér

Referencer redigér

  1. ^ Navnet er anført på svensk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ Knowles, Eleanor. "Engineer Biography: John Smeaton". Engineering Timelines. Hentet 31. januar 2017.
  3. ^ Mark Denny (2007). "Ingenium: Five Machines That Changed the World". p. 34. JHU Press.
  4. ^ Nick Gromicko & Kenton Shepard. "the History of Concrete". The International Association of Certified Home Inspectors (InterNACHI). Hentet 8. januar 2013.
  5. ^ Elihu Rich, red. (1866), Great Men of Great Britain, D. Appleton, s. 276
  6. ^ Knowles, Eleanor. "Engineer Biography: John Smeaton, water wheels and mill works". Engineering Timelines. Hentet 31. januar 2017.
  7. ^ Smeaton, Mr J (1759). "An Experimental Enquiry concerning the Natural Powers of Water and Wind to Turn Mills, and Other Machines, Depending on a Circular Motion" (PDF). Philosophical Transactions of the Royal Society: 100-174. doi:10.1098/rstl.1759.0019. Hentet 30. januar 2012.
  8. ^ "Centennial of flight: Smeaton's Coefficient". centennialofflight.net. Hentet 31. maj 2010.
  9. ^ Rosen, William (2012). The Most Powerful Idea in the World: A Story of Steam, Industry and Invention. University of Chicago Press. s. 127. ISBN 978-0226726342.

Eksterne henvisninger redigér

 
Wikimedia Commons har medier relateret til: