Jonas Borring

dansk fodboldspiller (1985-)

Jonas Skov Borring (født 4. januar 1985) er en tidligere dansk fodboldspiller. Han spillede primært på venstre kant, men er også blevet brugt på højre. Hans styrker var primært hurtighed, men med sine 193 centimeter var han også god med hovedet inde i feltet. Han spillede over 350 kampe i Superligaen.

Jonas Borring
Personlig information
Fulde navn Jonas Skov Borring
Født 4. januar 1985 (39 år)
Ringkøbing, Danmark
Højde 193 cm[1]
Position Venstre kant
Ungdom
Glamsbjerg
Årslev
Dalum IF
2003–2004 B 1913
Seniorkarriere*
År Hold Kampe (Mål)
2003–2004 B 1913 16 (7)
2004–2008 OB 86 (11)
2008–2012 FC Midtjylland 119 (24)
2012–2016 Randers FC 78 (14)
2016 Brøndby IF 1 (0)
2016-2018 FC Midtjylland 44 (5)
2018-2019 AC Horsens 31 (2)
Landshold
2002 Danmark U/18 1 (0)
2004 Danmark U/20 4 (0)
2006 Danmark U/21 1 (1)
2008– Danmark 6 (1)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 7. september 2019.

† Kampe (mål).

Karriere redigér

OB redigér

Borring startede sin karriere i Glamsbjerg IF, Årslev Boldklub, Dalum IF og B 1913 inden han i juli 2004 blev hentet til OB. Inden skiftet til OB havde han optrådt for forskellige ungdomslandshold.[2]. Han etablerede sig i startopstillingen for OB i sæsonen 2005/06, da klubbens daværende træner Bruce Rioch, viste ham stor tiltro, hvilket han udnyttede.[3] I første omgang indgik Borring en et-årig aftale med klubben, men den blev allerede forlænget efter en halvsæson, så den var gældende frem til 2007[4][3], men inden den aftale nåede at udløbe forlængede han endnu en gang. Denne gang frem til sommeren 2010.[3]

FC Midtjylland redigér

FC Midtjylland præsentede 23. juni 2008 Borring som ny spiller, hvor han indgik en fire-årig kontrakt med klubben.[5][6] Handlen var den største nogensinde mellem to danske klubber[7], og prisen skulle angiveligt have ligget på 21 millioner kroner for kantspilleren.[8]

Randers FC redigér

I sommeren 2012 udløb Borrings kontrakt med FC Midtjylland, hvorefter han blandt andet var på prøvetræning i den tyske 2. Bundesliga-klub FSV Frankfurt uden at det blev til en kontrakt. Den 31. august 2012 blev det så offentliggjort at Borring havde indgået en to-årig aftale med den nyoprykkede Superligaklub Randers FC. Den 23. marts 2016 blev Randers FC og Jonas Borring enige om at ophæve kontrakten, som en konsekvens af et trekantsdrama mellem Borring, Borrings fraseparerede hustru og Randers FC-anfører Christian Keller.[9][10]

Tilbage til FC Midtjylland redigér

Efter kone-konflikten skiftede Borring i april 2016 til Brøndby IF, men efter blot to officielle kampe og 3 måneder i Brøndby skiftede Borring i juli 2016 igen til FC Midtjylland som et led i en byttehandel mellem de to klubber.[11]

AC Horsens redigér

Den 9. januar 2018 offentliggjorde AC Horsens købet af Jonas Borring i FC Midtjylland. Jonas Borring skrev under på en kontrakt der løber frem til sommeren 2020[12]

Den 18. august 2019, blev Borring og AC Horsens enige om at ophæve kontrakten.[13] Han udtalte i forbindelse med ophævelsen at han overvejede at stoppe karrieren.[14]

Efter kort tids overvejelse, besluttede han sig den 7. september 2019 for at stoppe.[15]

Landshold redigér

Jonas Borring blev udtaget til det danske landshold i forbindelse med to kvalifikationskampe for EM 2008 mod Liechtenstein og Sverige.[16]

Referencer redigér

  1. ^ Jonas Borrings officielle profil
  2. ^ OB henter B1913-talent bold.dk, 14. juli 2004
  3. ^ a b c Ny kontrakt til OB-kantspiller bold.dk, 10. marts 2010
  4. ^ Jonas Borring forlænger med OB bold.dk, 9. december 2004
  5. ^ Borring i chok-skifte til FC Midtjylland 22. juni 2008
  6. ^ Officielt: Borring i rekordhandel til FCM bold.dk, 23. juni 2008
  7. ^ OB bekræfter dyreste danske handel Avisen.dk, 23. juni 2008
  8. ^ OB fik 21 millioner for Borring Arkiveret 5. marts 2016 hos Wayback Machine Fyens.dk, 23. juni 2008
  9. ^ Randers FC henter Jonas Borring på 2-årig aftale Arkiveret 28. november 2012 hos Wayback Machine Randers FC, 31. august 2012
  10. ^ Randers snupper Jonas Borring bold.dk, 31. august 2012
  11. ^ "FC Midtjylland bytter sig til Borring". DR. 2016-07-21.
  12. ^ Jonas Borring skifter til AC Horsens tv2ostjylland.dk 9. Januar 2018
  13. ^ Jonas Borring forlader AC Horsens bold.dk, 18. august 2019
  14. ^ 34-årige Jonas Borring overvejer karrierestop bold.dk, 18. august 2019
  15. ^ Jonas Borring stopper: Min karriere er ovre bold.dk, 7. september 2019
  16. ^ Borring overrasket over landsholdsudtagelse bold.dk, 3. september 2007

Eksterne henvisninger redigér