Europamesterskabet i fodbold 2008

Europamesterskabet i fodbold 2008 (med det officielle navn UEFA EURO 2008) var det 13. EM i fodbold. Mesterskabet blev arrangeret af det europæiske fodboldforbund, UEFA, og selve slutrunden, som fik deltagelse af 16 hold, blev afviklet i Østrig og Schweiz i perioden 7.29. juni 2008. Spanien sikrede sig sit andet europamesterskab, da de i finalen på Ernst Happel Stadion vandt 1-0 over Tyskland.

Europamesterskabet i fodbold 2008
UEFA EURO 2008
Turneringsdetaljer
Værtsnation(er) Schweiz Schweiz og Østrig Østrig
Dato(er) 7. juni – 29. juni
Antal hold 16 (fra 52 forbund)
Stadion(er) (i 8 værtsbyer)
Endelige placeringer
Vinder(e) Gold medal.svg Spanien Spanien (2. titel)
Andenplads Silver medal.svg Tyskland Tyskland
Turneringsstatistik
Antal kampe 31
Antal scoringer 77  (2.48 pr. kamp)
Tilskuere 1.140.902  (36.803 pr. kamp)
Topscorer(e) Spanien David Villa (4 mål)
Bedste spiller Spanien Xavi
Fra kampen mellem Grækenland og Spanien

Kvalifikationsturneringen, hvori der blev fundet de 14 hold, der sammen med de to værtslande deltog i slutrunden, blev afviklet i perioden 16. august 200624. november 2007, og resultaterne medførte, at følgende 14 hold kvalificerede sig:

Frankrig Frankrig
Grækenland Grækenland
Holland Holland
Italien Italien
Kroatien Kroatien
Polen Polen
Portugal Portugal
Rumænien Rumænien
Rusland Rusland
Spanien Spanien
Sverige Sverige
Tjekkiet Tjekkiet
Tyrkiet Tyrkiet
Tyskland Tyskland

Slutrunden blev den første siden 1980 uden dansk deltagelse og den første siden 1984 uden det engelske landshold.

Til dette europamesterskab var der en ny pokal på spil, som afløste den hidtidige Coupe Henri Delaunay. Pokalen blev afsløret den 27. januar 2006, og den er (ligesom sin forgænger) opkaldt efter den tidligere franske generalsekretær for UEFA, Henri Delaunay. Den øverste del af den nye pokal ligner den gamle, men den nye er større og 2 kg tungere, og soklen er udvidet til 18 cm. Den er designet af juvelerfirmaet Asprey.

Forsvarende europamester er Grækenland fra EM 2004 i Portugal.

Indholdsfortegnelse

VærtslandeRediger

UEFA havde modtaget syv ansøgninger om værtskabet for afholdelse af slutrunden. Den 12. december 2002 i Nyon vandt Østrig og Schweiz UEFA's afstemning foran de øvrige ansøgere: Rusland, Ungarn, Bosnien-Hercegovina/Kroatien, Grækenland/Tyrkiet, Skotland/Irland og Danmark/Finland/Norge/Sverige.

Det er kun anden gang, at værtsskabet for en EM-slutrunde er delt mellem to lande. Første gang var da Holland og Belgien delte værtskabet for EM-slutrunden i 2000. Schweiz har tidligere deltaget i to EM-slutrunder. Både i 1996 og i 2004 blev holdet slået ud i den indledende runde. Østrig har ikke tidligere deltaget ved en EM-slutrunde, så EM 2008 blev første gang.

Schweiz og Østrig stillede hver med en turneringsdirektør, Christian Schmölzer (Østrig) og Christian Mutschler (Schweiz), der var ansvarlige for turneringen. De to landes fodboldforbund underskrev i november 2004 i Wien en rammeaftale, og i januar 2005 oprettedes Verwaltungsrat der Euro 2008. Turneringens organisationskontor havde sæde i Nyon i Schweiz.

KvalifikationRediger

50 europæiske landshold deltog i kvalifikationsturneringen, som fandt sted fra den 16. august 2006 til den 24. november 2007. Slutrundens værtslande Østrig og Schweiz var som de eneste hold automatisk kvalificerede.

Ved en lodtrækning blev landene fordelt i syv grupper. Seks af grupperne bestod af syv hold, mens gruppe A som den eneste havde et ottende. Fra hver gruppe kvalificerede de to bedst placerede hold sig til slutrunden. Dermed blev der modsat tidligere kvalifikationsturneringer ikke spillet playoff-kampe.

StadionerRediger

Otte stadioner er udpeget til at huse kampene ved EM-slutrunden – fire i Schweiz og fire i Østrig. Schweiz' landshold spiller alle sine gruppekampe på St. Jakob-Park i Basel, mens Østrigs hold spiller sine gruppekampe på Ernst Happel Stadion i Wien.

Wien Klagenfurt Salzburg Innsbruck
Ernst Happel Stadion Hypo-Arena Wals Siezenheim Stadion Tivoli Neu
Kapacitet: 53.008 Kapacitet: 32.000 Kapacitet: 30.000 Kapacitet: 30.000
       
 
Basel Bern Geneve Zürich
St. Jakob-Park Stade de Suisse Stade de Genève Letzigrund
Kapacitet: 42.500 Kapacitet: 32.000 Kapacitet: 32.000 Kapacitet: 30.000
       

I 2004 blev spillestedet i Zürich et problem for arrangørerne. Oprindeligt var det meningen, at Hardturm-Stadion skulle renoveres og bruges som byens EM-stadion, men juridiske tovtrækkerier udskød planen, så det ikke kunne nås til 2008. Dermed manglede der et stadion i Schweiz, der ifølge aftalen med UEFA skulle stille fire stadioner til rådighed. Problemet blev løst ved at arrangørerne foreslog at renovere stadionet Letzigrund i stedet. UEFA godkendte den reviderede plan i 2005, og Letzigrund blev klar til spil i slutningen af 2006.

HoldRediger

 
Deltagende lande

Slutrunden har deltagelse af 16 hold. Som værtslande var Schweiz og Østrig automatisk kvalificeret, mens de øvrige 14 lande blev fundet ved en kvalifikationsturnering.

LodtrækningRediger

De 16 hold, der kvalificerede sig blev inddelt i fire grupper med fire hold ved en lodtrækning, der foregik søndag den 2. december 2007 i Kultur- und Kongresszentrum Luzern i Schweiz.

De 16 hold var på forhånd blevet inddelt i fire seedningslag med fire hold i hver. Værtslandene Schweiz og Østrig samt de forsvarende europamestre fra Grækenland var blevet seedet i lag 1, mens de resterende 13 hold var seedet efter det pointgennemsnit pr. kamp, de havde opnået i de to kvalifikationsturneringer til hhv. VM 2006 og EM 2008.

De fire seedningslag fik følgende sammensætning:

Seedningslag 1
   Schweiz
  Østrig
  Grækenland
  Holland
Seedningslag 2
  Kroatien
  Italien
  Tjekkiet
  Sverige
Seedningslag 3
  Rumænien
  Tyskland
  Portugal
  Spanien
Seedningslag 4
  Polen
  Frankrig
  Tyrkiet
  Rusland

Schweiz og Østrig var på forhånd blevet tildelt placeringerne A1 hhv. B1. Lodtrækningen inddelte de seksten hold i fire grupper med ét hold fra hvert seedningslag og fik følgende resultat.

Gruppe A
   Schweiz
  Tjekkiet
  Portugal
  Tyrkiet
Gruppe B
  Østrig
  Kroatien
  Tyskland
  Polen
Gruppe C
  Holland
  Italien
  Rumænien
  Frankrig
Gruppe D
  Grækenland
  Sverige
  Spanien
  Rusland

Indledende rundeRediger

  Uddybende artikel: Indledende runde

Gruppe ARediger

Schweiz   0 – 1   Tjekkiet




Portugal   2 – 0   Tyrkiet




Tjekkiet   1 – 3   Portugal




Schweiz   1 – 2   Tyrkiet




Schweiz   2 – 0   Portugal




Tyrkiet   3 – 2   Tjekkiet



Stilling Kampe Mål Point
  Portugal 3 5-3 6
  Tyrkiet 3 5-5 6
  Tjekkiet 3 4-6 3
   Schweiz 3 3-3 3

Gruppe BRediger

Dato Kamp Res. Sted
8. juni ØstrigKroatien 0-1 Wien
8. juni TysklandPolen 2-0 Klagenfurt
12. juni KroatienTyskland 2-1 Klagenfurt
12. juni ØstrigPolen 1-1 Wien
16. juni PolenKroatien 0-1 Klagenfurt
16. juni ØstrigTyskland 0-1 Wien
Stilling Kampe Mål Point
  Kroatien 3 4-1 9
  Tyskland 3 4-2 6
  Østrig 3 1-3 1
  Polen 3 1-4 1

Gruppe CRediger

Dato Kamp Res. Sted
9. juni RumænienFrankrig 0-0 Zürich
9. juni HollandItalien 3-0 Bern
13. juni ItalienRumænien 1-1 Zürich
13. juni HollandFrankrig 4-1 Bern
17. juni HollandRumænien 2-0 Bern
17. juni FrankrigItalien 0-2 Zürich
Stilling Kampe Mål Point
  Holland 3 9-1 9
  Italien 3 3-4 4
  Rumænien 3 1-3 2
  Frankrig 3 1-6 1

Gruppe DRediger

Dato Kamp Res. Sted
10. juni SpanienRusland 4-1 Innsbruck
10. juni GrækenlandSverige 0-2 Salzburg
14. juni SverigeSpanien 1-2 Innsbruck
14. juni GrækenlandRusland 0-1 Salzburg
18. juni GrækenlandSpanien 1-2 Salzburg
18. juni RuslandSverige 2-0 Innsbruck
Stilling Kampe Mål Point
  Spanien 3 8-3 9
  Rusland 3 4-4 6
  Sverige 3 3-4 3
  Grækenland 3 1-5 0

SlutspilRediger

OverblikRediger

Kvartfinaler Semifinaler Finale
                   
19. juni - Basel        
   Portugal  2
25. juniBasel
   Tyskland  3  
   Tyskland  3
20. juniWien
     Tyrkiet  2  
   Kroatien  1 (1)
29. juniWien
   Tyrkiet  1 (3)  
   Tyskland  0
21. juniBasel
     Spanien  1
   Holland  1
26. juniWien
   Rusland  3  
   Rusland  0
22. juniWien
     Spanien  3  
   Spanien  0 (4)
   Italien  0 (2)  


KvartfinalerRediger

Portugal   2 – 3   Tyskland
Nuno Gomes   40'
Postiga   87'
(Referat) Schweinsteiger   22'
Klose   26'
Ballack   61'


St. Jakob-Park, Basel
Tilskuere: 39.374
Dommer: Peter Fröjdfeldt (Sverige)


Kroatien   1 – 1 (e.f.s.)   Tyrkiet
Klasnić   119' (Referat) Semih   120+2'



    Straffesparkskonkurrence  
Modrić  
Srna  
Rakitić  
Petrić  
1 – 3   Turan
  Semih
  Hamit
 

Holland   1 – 3 (e.f.s.)   Rusland
van Nistelrooy   86' (Referat) Pavljutjenko   56'
Torbinskij   111'
Arsjavin   116'


St. Jakob-Park, Basel
Tilskuere: 38.374
Dommer: Ľuboš Micheľ (Slovakiet)


Spanien   0 – 0 (e.f.s.)   Italien
(Referat)



    Straffesparkskonkurrence  
Villa  
Cazorla  
Senna  
Güiza  
Fàbregas  
4 – 2   Grosso
  De Rossi
  Camoranesi
  Di Natale
 

SemifinalerRediger

Tyskland   3 – 2   Tyrkiet
Schweinsteiger   26'
Klose   79'
Lahm   90'
(Referat) Boral   22'
Semih   86'


St. Jakob-Park, Basel
Tilskuere: 39.374
Dommer: Massimo Busacca (Schweiz)


Rusland   0 – 3   Spanien
(Referat) Xavi   50'
Güiza   73'
Silva   82'



FinaleRediger

Tyskland   0 – 1   Spanien
(Referat) Torres   33'



MålscorereRediger

4 mål
3 mål
2 mål
1 mål
1 mål (forts.)

DommereRediger

Hvis hoveddommeren bliver skadet under kampen vil 4. dommeren overtage. Hvis en af liniedommerne bliver skadet tager 5. dommeren over. 5. dommeren er en liniedommer fra et andet dommerteam, som ikke skal dømme den dag.

Dommer Liniedommere Land
Frank De Bleeckere Peter Hermans
Alex Verstraeten
  Belgien
Massimo Busacca Matthias Arnet
Stéphane Cuhat
  Schweiz
Herbert Fandel Carsten Kadach
Volker Wesel
  Tyskland
Peter Fröjdfeldt Stefan Wittberg
Henrik Andrén
  Sverige
Manuel Mejuto González Juan Carlos Yuste Jiménez
Jesús Calvo Guadamuro
  Spanien
Ľuboš Micheľ Roman Slyško
Martin Balko
  Slovakiet
Konrad Plautz Egon Bereuter
Markus Mayr
  Østrig
Roberto Rosetti Alessandro Griselli
Paolo Calcagno
  Italien
Kyros Vassaras Dimitris Bozatzidis
Dimitris Saraidaris
  Grækenland
Pieter Vink Adriaan Inia
Hans ten Hoove
  Holland
Howard Webb Darren Cann
Mike Mullarkey
  England
Tom Henning Øvrebø Geir Åge Holen
Jan Petter Randen
  Norge

4. dommereRediger

4. dommer Land
Ivan Bebek   Kroatien
Olegário Benquerença   Portugal
Grzegorz Gilewski   Polen
Kristinn Jakobsson   Island
Viktor Kassai   Ungarn
Stéphane Lannoy   Frankrig
Damir Skomina   Slovenien
Craig Thomson   Skotland

Eksterne henvisningerRediger

Wikimedia Commons har medier relateret til: