Åbn hovedmenuen

Josefine Høgh

dansk fodboldspiller og tv-vært

Josefine Høgh Pedersen (født 21. september 1989 i Odense) er en dansk forhenværende fodboldspiller, og nuværende tv-vært hos DR Sporten. Hun har spillet fire kampe for Danmarks kvindefodboldlandshold.

Josefine Høgh
Født Josefine Høgh PedersenRediger på Wikidata
21. september 1989 (30 år)
Odense, Danmark
Bopæl AarhusRediger på Wikidata
Far Lars HøghRediger på Wikidata
Mor Tine Høgh
Partnere Lasse Sjørslev (fra 2019),
Michael Gundlev Pedersen (2010-2018)Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Sct. Knuds Gymnasium (2006-2009),
Skolerne i Oure Sport & Performance (2005-2006),
Aarhus Universitet (2010-2015)Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Reporter (2015-2017), fodboldspiller (2006-2015), tv-vært (fra 2018)Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver DR (2011-2015, fra 2018), Discovery Networks Danmark (2015-2017)Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

HistorieRediger

Høgh er født i Odense. Hun tog fra 2005 til 2006 sin 9. klasseOure Idrætsefterskole og blev i 2009 student fra Sct. Knuds Gymnasium. Fra 2010 til 2015 gik hun på Aarhus Universitet, hvorfra hun har en kandidatgrad i psykologi.[1]

I juli 2015 blev hun ansat freelance hos Discovery Networks Danmark. Her var hun reporter ved fodboldkampe på Kanal 5, 6'eren, Canal 9 og Eurosport.

Siden februar 2018 har hun været fast vært hos DR Sporten.[1]

FodboldRediger

Da Josefine Høgh var færdig på efterskolen, spillede hun fra 2006 til 2009 for OB. 1. august 2009 fik hun en ét-årig fuldtidsprofessionel kontrakt hos Fortuna Hjørring. Dagen efter fik hun debut for klubben i 3F Ligaen.[2] For Fortuna deltog hun i Champions League-kampe mod Verona og Olympique Lyon.

Fra december 2010 til december 2015 spillede hun for Idrætsklubben Skovbakken i Aarhus.

LandsholdRediger

13. januar 2009 fik Høgh debut for Danmarks kvindefodboldlandshold. Det skete ved en træningsturnering i chilienske Coquimbo. Det blev til spilletid i alle Danmarks fire kampe. I den første kamp mod Japan, erstattede hun efter 71 minutter Cathrine Pedersen. 19. januar spillede hun 1. halvleg i kampen mod Colombia. To dage senere mod Argentina fik hun kun de sidste fire minutter på banen, da hun i det 86. minut afløste Cathrine Paaske Sørensen. I turneringens sidste kamp mod værterne fra Chile var hun i startopstillingen, inden hun blev udskiftet med Kristine Pedersen i det 54. minut.

Desuden har hun fra 2005 til 2011 spillet 34 ungdomslandskampe.[3]

PrivatRediger

Josefine Høgh er datter af Tine og Lars Høgh, hvor sidstnævnte er forhenværende fodboldspiller på landsholds-niveau. Desuden har hun en bror. Hun er bosat i Aarhus, og har tidligere været i et forhold med ejendomsmægler, og tidligere fodboldspiller og assisterende træner i Aarhus Fremad, Michael Gundlev Pedersen.[4] Parret var kærester fra foråret 2010 til sommeren 2018.[5][6] Sidst i februar 2019 blev det offentligt, at Josefine Høgh var blevet kærester med den 16 år ældre tv-vært Lasse Sjørslev.[7] På Høghs 30-års fødselsdag blev hun og Sjørslev forlovet.[8]

ReferencerRediger

  1. ^ a b Bauer, Martin Bekker (16. januar 2018). "Josefine Høgh bliver ny vært på DR Sporten". DR. Hentet 10. marts 2018. 
  2. ^ Tilsted, Anders (2. august 2009). "Stortalent fik debut i Fortuna-sejr". Nordjyske Stiftstidende. Hentet 10. marts 2018. 
  3. ^ DBU. "Josefine Høgh på DBUs landsholdsdatabase". Hentet 11. marts 2018. 
  4. ^ Aarhus Fremad. "Aarhus Fremads spillertrup". Hentet 11. marts 2018. 
  5. ^ Qureshi, Michael (22. oktober 2013). "Josefine Høgh: Jeg har forsøgt at være Josefine og ikke Lars Høghs datter". B.T. Hentet 10. marts 2018. 
  6. ^ Hansen, Christian (12. december 2018). "Bryder med kæreste gennem mange år: Nu er DR-vært Josefine Høgh single". B.T. Hentet 12. december 2018. 
  7. ^ Melander Hammer, Jonas (23. februar 2019). "Kærligheden blomstrer: Josefine Høgh og Lasse Sjørslev springer ud som kærester". B.T. Hentet 23. februar 2019. 
  8. ^ Nesheim, Sabina Louise (28. september 2019). "TV-vært skal giftes". B.T. Hentet 28. september 2019. 

Eksterne henvisningerRediger