Joseph von Eichendorff
Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk (Salmonsens Konversationsleksikon), og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |  |
Joseph Karl Benedikt von Eichendorff (født 10. marts 1788 på slottet Lubowitz i Oberschlesien, død 26. november 1857 i Nysa) var en tysk friherre og digter af den romantiske skole.
| Joseph von Eichendorff Tysk litteratur Romantikken | |
|---|---|
1842 | |
| Personlig information | |
| Født | Joseph Karl Benedikt von Eichendorff  10. marts 1788 Schloss Lubowitz i nærheden af Ratibor, Kongeriget Preussen (nu Racibórz i Polen) |
| Død | 26. november 1857 (69 år) Neisse, Kongeriget Preussen (nu Nysa i Polen) |
| Dødsårsag | Lungebetændelse |
| Gravsted | Nysa |
| Nationalitet |  Tysk |
| Bopæl | Jánský Vrch Slot (1856-1857) |
| Far | Adolph von Eichendorff |
| Mor | Karoline von Eichendorff |
| Søskende | Luise Eichendorff, Wilhelm Eichendorff |
| Ægtefælle | Aloysia von Eichendorff (1815-1855) |
| Børn | Therese von Eichendorff Besserer-Dahlfinger, Rudolf von Eichendorff, Hermann Eichendorff |
| Familie | Hartwig von Eichendorff (barnesøn), Karl Eichendorff (barnesøn) |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Ruprecht-Karls-Universität Heidelberg (fra 1807), Matthias-Gymnasium (fra 1801), Wien Universitet, Martin-Luther-Universität Halle-Wittenberg (1805-1806) |
| Beskæftigelse | Juridisk digter, dagbogsskribent, dramatiker, oversætter, forfatter, romanforfatter |
| Arbejdssted | Gdańsk, Wrocław, Berlin |
| Kendte værker | The Marble Statue[1], Aus dem Leben eines Taugenichts |
| Bevægelse | Tysk romantisme, romantikken, Romantikens litteratur |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Bayerske Maximiliansorden for videnskab og kunst (1853) |
| Signatur | |
 | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Von Eichendorff blev strengt katolsk opdraget, besøgte det katolske gymnasium i Breslau, og studerede derefter jura på universiteterne i Halle og Heidelberg. Her kom han til at stå romantikere som Arnim, Brentano, Görres og Creuzer nær og blev klar over sine poetiske anlæg. Han offentliggjorde nu sine første digte, blev grebet af frihedsbevægelsen mod det napoleonske åg og trådte ind i hæren som frivillig.
Da krigen var endt, giftede han sig, blev embedsmand, først referendar ved regeringen i Breslau, senere vortragender Rat i kultusministeriet i Berlin, hvor han trådte i nær berøring med ledende litterære kredse. I sin embedsvirksomhed blev han som streng katolik inddraget i konflikt med sine foresatte, tog 1845 sin afsked og førte i sine sidste år et ret omflakkende liv i Tyskland.
Von Eichendorffs digte (Gedichte, 1837), der er beåndede af ægte romantisk naturfølelse, har ikke mindst gennem tyske komponister vundet stor popularitet, men også hans novelle, Aus dem Leben eines Taugenichts har gjort hans navn kært og kendt i vide kredse ved den ynde og den lyriske inderlighed, der præger skildringerne. Von Eichendorff har fremdeles skrevet romaner som Ahnung und Gegenwart (1815), novellen Das Marmorbild (1826), sørgespillene Ezzelin von Romano (1828) og Der letzte Held von Marienburg (1830).
I sine senere år var han optaget af indgående litterære studier. Han oversatte en spansk folkebog Der Graf Lucanor og Calderons gejstlige festspil, samt udgav en række litteraturhistoriske værker, deriblandt Zur Geschichte des Dramas (1854) og Geschichte der poetischen Litteratur Deutschlands (1857). Men det er gennem sin lyrik, at von Eichendorff stadig har betydning, og at hans navn er mere end døde bogstaver.
.jpg)
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
Kilder
redigér- Eichendorff, Joseph von i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1917)