Joshua David Angrist (født 18. september 1960 i Columbia i Ohio, USA) er en amerikansk/israelsk økonom, der er professor ved Massachusetts Institute of Technology. Han fik i 2021 Nobelprisen i økonomi sammen med sin medforfatter Guido Imbens og med arbejdsmarkedsøkonomen David Card for deres forskning, der gjorde brug af naturlige eksperimenter. Angrist og Imbens delte halvdelen af prisen for deres fælles arbejde med at udvikle metoder til at studere dette forskningsområde.[1][2]

 Joshua Angrist

2011
Personlig information
Født 18. september 1960 (63 år) Rediger på Wikidata
Columbus, Ohio, USA Rediger på Wikidata
Barn Noam Angrist Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Princeton Universitet,
Oberlin College Rediger på Wikidata
Medlem af Econometric Society (fra 1998),
American Academy of Arts and Sciences Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Universitetsunderviser, økonometriker, økonom Rediger på Wikidata
Fagområde Økonomi Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Harvard Universitet, Massachusetts Institute of Technology Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Nobelprisen i økonomi (2021),
Fellow of the American Academy of Arts and Sciences,
Fellow of the Econometric Society (1998),
John von Neumann-prisen (2011),
Clarivate Citation Laureates (2013) Rediger på Wikidata
Nobelpris   Nobelprisen i økonomi 2021
Eksterne henvisninger
Joshua Angrists hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Karriere redigér

Angrist fik en mastergrad i økonomi ved Princeton University i 1987 og en Ph.D.-grad sammesteds i 1989. Hans Ph.D.-afhandling havde titlen Econometric Analysis of the Vietnam Era Draft Lottery. Derefter var Angrist adjunkt på Harvard University 1989-1991, senior lecturer ved Det hebraiske universitet i Jerusalem 1991-95 og lektor sammesteds 1995-1996, lektor ved MIT 1996-1998 og professor ved MIT fra 1998 og frem.[3]

Forskning redigér

Angrist og Imbens har sammen udarbejdet en metodologi til at afgøre, i hvilket omfang man kan bruge naturlige eksperimenter til bl.a. at udlede gyldige udsagn om årsag og virkning af økonomisk-politiske tiltag. Deres metode anvendes i dag af mange forskere, der arbejder med empiriske undersøgelser.[2] Ifølge lektor Jeppe Druedahl ved Københavns Universitet er deres arbejde ligesom David Cards et eksempel på, hvordan faget økonomi de seneste 30-40 år har ændring sig i retning mod et større fokus på empirisk arbejde ved at designe undersøgelser og udvikle pålidelige metoder til at finde årsagssammenhænge. Metoderne bruges nu ikke kun indenfor økonomi, men også indenfor andre samfundsvidenskaber som sociologi og statskundskab.[4]

Kilder redigér

Eksterne henvisninger redigér