Juan Orlando Hernández
Juan Orlando Hernández Alvarado, ofte skrevet som JOH, (født 28. oktober 1968)[1] er en honduransk politiker for Honduras' Nationalparti og forretningsmand. Han blev Honduras præsident efter en valgsejr i 2013 og blev indsat på posten den 27. januar 2014.[2] Han begyndte sin anden præsidentperiode den 27. januar 2018 på trods af beskydninger om valgsvindel.[3][4] Præsidentperioden udløb 27.januar 2022, hvor han blev efterfulgt som præsident af Xiomara Castro.
Juan Orlando Hernández | |
---|---|
Honduras' præsident | |
Embedsperiode 27. januar 2014 – 27. januar 2022 | |
Vicepræsident | Ricardo Álvarez |
Foregående | Porfirio Lobo Sosa |
Efterfulgt af | Xiomara Castro |
Personlige detaljer | |
Født | 28. oktober 1968 (56 år) Gracias, Honduras |
Politisk parti | Partido Nacional de Honduras |
Ægtefælle | Ana García Carías |
Uddannelsessted | Fakultet for juridiske videnskaber Liceo Militar del Norte State University of New York at Albany Universidad Nacional Autónoma de Honduras |
Religion | Katolicisme |
Links | |
Juan Orlando Hernández' hjemmeside | |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Hernández var formand for Honduras' parlament fra januar 2010 til juni 2013, hvor han fik bevilget orlov af parlamentet til i stedet at hellige sig valgkampen til præsidentvalget i 2013.[5]
Efter at Honduras' højesteret havde tilladt genvalg af præsidenter i april 2015,[6] meddelte Hernández i 2016 at han ville søge genvalg ved præsidentvalget 2017.[7] Den 15. december 2016 besluttede den øverste valgdomstol, med to stemmer mod én, at tillade Hernández at stille op til primærvalget for Honduras' Nationalparti, på trods af argumenter om, at det ville være ulovligt.[8] Den 12. marts 2017 vandt han primærvalget om at blive Nationalpartiets præsidentkandidat ved præsidentvalget i Honduras 26. november 2017.[9] Ved præsidentvalget blev Hernández erklæret vinder med en snæver margin på 0,5 %.[10] Valget blev bredt kritiseret for valgsvindel.[11] Organisationen af Amerikanske Stater og USA's kongres opfordrede til omvalg, men USA's udenrigsministerium anerkendte hurtigt Hernández som den officielle vinder.[12]
Hernández fratrådte som præsident i 2022 og blev samme år arresteret og udleveret til USA. Han blev i 2024 i New York kendt skyldig i at have medvirket til indsmugling af mere end 500 tons kokain til USA ved som præsident at sørge for at Honduras' narkokarteller kunne udføre smuglingen uden at der blev grebet ind. Hernández nægtede sig skyldig.[13]
Referencer
redigér- ^ El Heraldo (7. april 2014): Juan Orlando, empresario y político que sueña con gobernar Honduras (spansk), hentet 24. januar 2018
- ^ Catherine E. Shoichet (27. november 2013). "Winner named in Honduras presidential vote; opposition vows protests". CNN. Hentet 29. november 2013.
- ^ "HRW: "Indicios contundentes de fraude electoral" en Honduras" (spansk). DW. 12. december 2017.
- ^ "Honduras: Juan Orlando Hernández asume segundo mandato presidencial". Diario La Prensa (spansk). Hentet 15. februar 2020.
- ^ "Juan Orlando se retira del Congreso Nacional" (spansk). Arkiveret fra originalen 9. december 2013. Hentet 15. februar 2020.
- ^ "Reelección en Honduras: Corte Suprema de Justicia aprueba fallo favorable" (spansk). La Prensa. 4. april 2015. Hentet 13. juli 2017.
- ^ "Defying term limit, Honduran president to run in 2017". Newindianexpress.com (engelsk). Hentet 18. december 2017.
- ^ "Él problema de la reelección ¿Cómo JOH logro inscribirse?". Libertad Digital (spansk). Arkiveret fra originalen 10. november 2021. Hentet 18. december 2017.
- ^ "Honduran president claims victory in party primary" (engelsk). Reuters. 13. marts 2017. Hentet 18. december 2017.
- ^ "Conteo final del TSE da triunfo a JOH por 52,602 votos". Laprensa.hn (spansk). Hentet 18. december 2017.
- ^ "El TSE declara a Juan Orlando Hernández ganador de las elecciones 2017". Laprensa.hn (spansk). Hentet 18. december 2017.
- ^ Kinosian, Sarah (2017-12-22). "US recognizes re-election of Honduras president despite fraud allegations". The Guardian. ISSN 0261-3077. Hentet 2019-02-02.
- ^ Louise Lønsmann (8. marts 2023), Tidligere præsident i Honduras fundet skyldig i at smugle tonsvis af kokain ind i USA, DR
Eksterne henvisninger
redigér- Biography by CIDOB Arkiveret 2. april 2015 hos Wayback Machine (spansk) (Webside ikke længere tilgængelig)