Jules Mohl

Jules Mohl (født 25. oktober 1800 i Stuttgart, død 3. januar 1876 i Paris) var en tysk-fransk orientalist, bror til Robert og Hugo von Mohl.

Jules Mohl

Julius Mohl, Porträt.jpg

Personlig information
Født 25. oktober 1800 Rediger på Wikidata
Stuttgart Rediger på Wikidata
Død 4. januar 1876 (75 år) Rediger på Wikidata
Paris Rediger på Wikidata
Gravsted Cimetière du Père-Lachaise Rediger på Wikidata
Bopæl Paris Rediger på Wikidata
Far Benjamin Ferdinand von Mohl Rediger på Wikidata
Søskende Moritz Mohl,
Hugo von Mohl,
Robert von Mohl Rediger på Wikidata
Ægtefælle Mary Mohl Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Medlem af Société Asiatique,
Accademia delle Scienze di Torino (fra 1836),
Det Preussiske Videnskabsakademi Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Professor, orientalist, oversætter, skribent Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Eberhard Karls Universität Tübingen, Collège de France (1850-1876) Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Officer af Æreslegionen (8. oktober 1874) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Efter først at have studeret teologi i Tübingen rejste han til Paris og studerede orientalske sprog under de Sacy og Rémusat, hvorefter han 1826 blev udnævnt til professor i orientalsk litteratur i Tübingen.

Han udgav 1829 Fragments relatifs à la religion de Zoroastre, kastede sig i de følgende år særlig over kinesisk, oversatte kinesernes hellige bøger, men vendte atter tilbage til studiet af persisk, som nu optog ham for resten af hans liv.

Da den franske regering overdrog ham udgivelsen af Firdausis Shâhnâme, opgav han sin stilling i Tübingen og rejste atter til Frankrig, hvor han lod sig naturalisere. Hans udgave af Shâhnâme udkom med vedføjet oversættelse i 6 foliobind 183866 (et syvende 1878 ved Barbier de Meynard). Oversættelsen udgavs særskilt efter Mohls død (6 bind, 1876).

Mohl blev 1847 professor i persisk ved Collège de France, og det var ham, der planlagde de siden af Botta udførte udgravninger i Ninive. Hans salon blev under kejserdømmet besøgt af alt, hvad der havde navn og berømmelse i videnskabens og litteraturens verden.

Efter hans død udgav hans enke de årsberetninger, han havde afgivet som formand for La Société asiatique, under titelen Vingt-sept ans d’histoire des études orientales.

KilderRediger

Eksterne henvisningerRediger