Julius Stürup

dansk folketingsmedlem (1820-1896)

Julius Peter Adam Stürup (født 15. oktober 1820 i Skanderup Sogn, død 17. oktober 1896Frederiksberg) var en dansk forretningsmand, konsul og politiker. Han sad i Folketinget fra 1879 til 1881.[1]

Julius Stürup
Medlem af Folketinget
Embedsperiode
3. januar 1879 – 24. maj 1881
Foregående Chr. Pedersen
Efterfulgt af N.K. Nielsen-Grøn
Valgkreds Sakskøbingkredsen
Personlige detaljer
Født 15. oktober 1820
Død 17. oktober 1896 (76 år)
Beskæftigelse Politiker Rediger på Wikidata
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Stürup blev født i Skanderup Sogn vest for Kolding i 1820 som søn af grænsetoldkontrollør Jens Wilhelm Stürup. Faren blev senere toldinspektør. Stürup fik en handelsuddannelse i Nysted og købte en stivelsesfabrik i byen i 1847. Han var uden held guldgraver i Australien 1853-1856. I 1858 rejste han til Caracas i Venezuela hvor han var arbejdede for en bror der var apoteker og generalkonsul. Året efter slog han sig ned som apoteker i byen Puerto Cabello circa 200 km vest for Caracas. Her tjente han en formue og var tillige dansk vicekonsul 1861-1877. Ved hjemkomsten til Danmark bosatte han sig i København og blev konsul for Venezuela.[1]

Stürup blev valgt til Folketinget som højremand i 1879 i Sakskøbingkredsen, men opnåede ikke genvalg ved næste valg i maj 1881 hvor kredsen valgte Venstre-manden N.K. Nielsen-Grøn. Han tilsluttede sig de liberale i hovedstaden i 1883 og stillede igen op til Folketinget i Lyngbykredsen ved valget i 1887 mod kammerherre Sophus A. Rosen som imidlertid blev genvalgt.[1]

I 1857 efter sin hjemkomst fra Australien udgav Stürup bogen Tre Aar fra Hjemmet eller Min Reise til Australien.[2] Den blev genudgivet i 1876.[3]

Referencer redigér

  1. ^ a b c Emil Elberling; Victor Elberling (1950), Rigsdagens medlemmer gennem hundrede aar 1848-1948, vol. II, København, s. 218
  2. ^ "Tre Aar fra Hjemmet eller Min Reise til Australien", bibiotek.dk
  3. ^ "Tre Aar fra Hjemmet eller En rejse i Avstralien", bibiotek.dk