Jydepotte

lerkrukke til madlavning

En jydepotte eller sortpotte (på tysk Jütepott, Suurpott, Taternpott eller Taterntopf) er en lerkrukke til madlavning, som ved brænding bliver sort, og som gennem flere århundreder frem til slutningen af 1800-tallet blev fremstillet i Jylland og Slesvig-Holsten.[1]

HistorieRediger

 
Potten t.v. er en midderalderlig forløber for jydepotten.

Man har tidligere ment, at fremstilling af jydepotter var husflidsarbejde, som hver husholdning fremstillede til eget brug, men nyere undersøgelser tyder på, man allerede i jernalderen fremstillede sådant lertøj på særlige værksteder, hvorfra det blev solgt.[2]:23

Det gammeldags udseende og ligheden med tidligere tiders keramik tiltrak i 1800-tallet forskeres opmærksomhed, fx. den tyske arkæolog Johanna Mestorf (1828-1909), som på slesvig-holstenske gårde, hvor jydepotter stadig brugtes, indsamlede potterne, hvoraf visse havde været i brug i århundreder, til sit museum. I 1886 berettede Mestorf om en fru Lühmann fra Hindorf i det vestlige Holsten, som forsynede naboer og venner med 'sortpotter', som hun gravede op på en nærliggende kirkegård, hvor de var brugt som urner.[1]

FremstillingRediger

Jydepotter er formet af ler, som brændes uglaseret under iltfattige forhold, hvorved de bliver sorte, af sod og tjære. Potterne brugtes til madlavning, enten på åbent ildsted eller på et brændefyret komfur, samt til opbevaring af mad.[1]

Leret gravedes om efteråret og lagdes typisk på gårdspladsen, hvor vinterens frost fik det til at smuldre og mørne, så det var nemmere at arbejde med. Om foråret og henover sommeren foregik selve fremstillingen af potterne, som var kvindearbejde. Leret æltedes med sand til passende konsistens, og derefter formedes emnet, uden brug af drejeskive, men blot på et bræt, kaldet en "grydefjæl",[3] liggende hen over knæene, med hænderne og en rund og glat sten. Efter lidt tørring blev hanke, to ører og tre tæer tilføjet,[4] samt med en krum kniv eventuelle dekorationer. Efter at lertøjet var tørret så tilpas, at det kunne stables, blev det brændt, i et gravet hul i jorden, hvor lertøjet blev pakket ind i hedetørv, som blev antændt og brændte, helst uden flammer, i nogle timer.[2]:24 [1]

I 1800-tallet foregik der produktion i større stil ved Vorup nær Randers, ved Varde og ved Gammelstrup nær Viborg,[2]:24-25 foruden i Vendsyssel og Østhimmerland.[5]:172 Mange af potterne blev fragtet sydpå og solgt i Hamborg og Lübeck, visse endda i Riga,[5]:185 Dresden eller så langt borte som Wien.[3]

VardeRediger

På egnen mellem Varde, Vejrup og Vorbasse i Midtjylland findes en del forekomster af smeltevandsler, som her dannede grundlag for en større produktion af jydepotter, som især blev solgt på marked i Grindsted. [6]

GammelstrupRediger

Smeltevandsler findes også nær Gammelstrup, vest for Viborg, som i mere end hundrede år, fra engang i 1700-tallet til slutningen af 1800-tallet, var hjemsted for en omfattende produktion af jydepotter, som udover potter, gryder og kar bl.a. også omfattede æbleskivepander, mælkekander, tragte, lysestager, stegefade, kageforme, kaffekander, legetøj, blomsterpotter, ølkrus, og beholdere til brændevinsfremstilling. Varer fra Gammelstrup blev solgt over hele Jylland, i København og i Norge, idet de blev udskibet fra den lille havn i byen Kvols ved Hjarbæk Fjord.[2]:23-26

SprogbrugRediger

Betegnelsen jydepotte bruges af og til blandt københavnere nedsættende om jyder.[7]

Se ogsåRediger

LiteraturRediger

DanskRediger

  • Aksel E. Christensen: Industriens Historie i Danmark indtil c. 1730; København 1943 (genoptryk 1979; ISBN 87-7500-847-5)
  • Christian Jacobsen (1987): Skærver, tegl og mosetørv – Råstoffer på Viborgegnen. Viborg Leksikon 5, 47 sider, ISBN 87-87272-18-0 (afsnit Ler s. 23-35)
  • Andreas G. Jensen: Jydepotten: Vort Lands ældste Haandværk. In: Vort Lands ældste Haandværk. Levin & Munksgaard, Kopenhagen 1924.
  • F. Sehested (1881): Jydepotteindustrien, Reitzels Forlag, 25 sider, DTU Danmarks Tekniske Kulturarv

TyskRediger

  • Jydepötte – Suurpötte – Taterntöpfe. In: Informationsblätter des Helms-Museum. nr. 44, 1. april 1980.
  • Rüdiger Articus: Archäologische Funde aus der Schwan-Apotheke Husum, Großstraße 21. In: Husum-Heft. Husum Druck- und Verlagsgesellschaft, Husum 1. december 1978, s. 4-8 (Online).
  • Johanna Mestorf: Die Fabrikation der sogenannten jütischen Taterntöpfe. In: Archiv für Anthropologie. nr. 11, 1879, s. 453 ff..

ReferencerRediger

  1. ^ a b c d Jydepötte – Suurpötte – Taterntöpfe. In: Informationsblätter des Helms-Museum. nr. 44, 1. april 1980.
  2. ^ a b c d Jacobsen (1987).
  3. ^ a b Jydepotter, artikel i Salmonsens Konversationsleksikon, Anden Udgave, Bd. 13, s. 282
  4. ^ Guldberg, Mette: jydepotter i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 14. maj 2022 fra https://denstoredanske.lex.dk/jydepotter
  5. ^ a b Christensen (1943).
  6. ^ Jydepottens historie
  7. ^ jydepotte, i Den Danske Ordbog

Eksterne henvisningerRediger