Kairos (græsk, Καιρός, 'det gunstige øjeblik', 'det rette tidspunkt') blev af grækerne opfattet som en gud. Et alter for ham fandtes ved indgangen til løbebanen i Olympia, hvor det i kamplegene netop kom an på at benytte det rette øjeblik. En fremstilling af Kairos skabtes af billedhuggeren Lysippos.

Kairosrelief af Lysippos. Kopi i Johannesklosteret i Trogir

Bevarede relieffer fra den senere oldtid gengiver Kairos som en yngling med vinger på ryg og ankel og med en ragekniv i hånden, på hvis æg en vægtskål balancerer.

Kairos og chronosRediger

To ord for tid, kairos og chronos, anvendes i Det Nye Testamente:

"...Det tilkommer ikke jer at kende tider [chronos] eller timer [kairos] som Faderen har fastsat af egen magt. ..."Apostlenes Gerninger (ApG 1,7)[1]
"... Se derfor til, hvordan I lever, ikke som uvise, men som vise. Brug det gunstige øjeblik, for dagene er onde.Paulus om menneskers handlemuligheder i brevet til efeserne, kap.5, v. 15, (Ef 5,15-16):

Søren Kierkegaards "Øjeblikket" som ".. dér, hvor evigheden berører tiden .." er tiden opfattet som kairos.[2],[3]

Se ogsåRediger

NoterRediger

  1. ^ Apostlenes Gerninger kap.1, v.7 kan ses på græsk med kommentarer på engelsk på Archive.org
  2. ^ "De ophøjede øjeblikke" af Lars Henriksen i Kristeligt-dagblad.dk 18. februar 2005
  3. ^ "Øjeblikket" (hos Søren Kierkegaard) i Den Store Danske af Pia Søltoft
  4. ^ Om 'Kairosdokumentet' af Peder Nørgaard-Højen hos Den Store Danske

KildeRediger

Eksterne henvisningerRediger