Kampen (Sild)

kommune på Sild

Kampen (dansk og tysk) eller Kaamp (nordfrisisk) er en landsby og kommune beliggende syd for landsbyen List på den nordfrisiske ø Sild i Sydslesvig. Administrativt hører landsbyen under Nordfrislands kreds i den tyske delstat Slesvig-Holsten. I den danske tid indtil 1864 hørte landsbyen under Kejtum Sogn (Landskabet Sild, Utlande og senere Tønder Amt).

Kampen på Sild
Frisergårde i Kampen
Frisergårde i Kampen
Frisergårde i Kampen
Våben Beliggenhed
Coat of arms of Kampen på Sild
Coat of arms of Kampen på Sild
Kampen (Sild) ligger i Tyskland
Kampen (Sild)
Administration
Land Tyskland Tyskland
Delstat Slesvig-Holsten
Kreis Nordfrisland
Amt Landkskab Sild
Borgmester Harro Johannsen
Statistiske data
Areal 8,47 km²
Højde 1 m
Indbyggere 473 (31/12/2018)
 - Tæthed 56 Indb./km²
Andre informationer
Tidszone CET/CEST (UTC+1/UTC+2)
Nummerplade NF
Postnr. 25998–25999
Tlf.-forvalg 0 46 51
Koordinater 54°57′N 8°20′Ø / 54.950°N 8.333°Ø / 54.950; 8.333
Hjemmeside www.kampen.de
Beliggenhed af kommune Kampen på Sild i Landkreis Nordfrisland
Kort
Kort
For alternative betydninger, se Kampen. (Se også artikler, som begynder med Kampen)

Kampen er første gang nævnt 1543. Stednavnet henføres til det latinske campus i betydning mark eller ager[1]. Frem til 1927 dannede Kampen en fælles kommune med Venningsted og Brarup, som fungerede under navnet Nordbyerne (Norddöfer).

Kampen er omgivet af hede- og klitlandskab. I flere generationer levede indbyggere af landbrug og fiskeri. Ved starten af 1900-tallet opstod i landsbyen en lille kunstnerkoloni omkring forfatteren Ferdinand Avenarius. Byen blev på den måde et populært mødested for tyske kunstnere og intellektuelle. Blandt dem var også maleren Emil Nolde og forfatteren Thomas Mann. En landsbylov fra 1912 foreskrev at nybyggerier kun måtte opføres med stråtag og i stor indbyrdes afstand. På den måde har Kampen bevaret sit typisk nordfrisiske karakter. I dag regnes byen for at være et eksklusivt badested, som besøges hvert år af mange prominente gæster. Ved siden af byens centrum oprettede velhavende gæster større sommerhuse og villaer.

Kampen Fyr blev oprettet i 1856, da øen endnu var dansk. Tæt ved byen ligger klinten Røde Klev.

Litteratur

redigér
  • Rolf Spreckelsen: Nordseebad Kampen auf Sylt. Die Geschichte des Bades. Hans Christians Verlag, Hamburg 1978, ISBN 3-7672-0568-8.
  • Rolf Spreckelsen, Manfred Wedemeyer og andere: 450 Jahre Kampen. Gemeinde Nordseebad Kampen, Sylt 1994
  • Rolf Spreckelsen: Kampen – Sylt: der Flirt fürs ganze Leben ; die Geschichte eines Dorfes. Christians Verlag, Hamburg 1996, ISBN 3-7672-1253-6.
  • Sylt. In: Perinique. Kulturmagazin Deutschland. nr. 8, Perinique, Hamburg 2009, ISSN 1869-9952 (48 siders emnehæfte med fokus Kampen (1952–1959)).


Eksterne henvisninger

redigér
  1. ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, s. 374