Kassebølle Friskole
Kassebølle Friskole er en Grundtvig-Koldsk friskole, som blev grundlagt i 1877[1] i Kassebølle ved Rudkøbing på Langeland.[2] Det er skolens politik, at der højst skal være 18 elever i klassen.[3] Skolen er i dag Langelands eneste friskole.[4]
Kassebølle Friskole | |
---|---|
Generelle informationer | |
Type | Fri grundskole |
Sted | Kassebølle ved Rudkøbing, Danmark |
Grundlagt | 1877[1] |
Leder | Bitten Guldbjerg |
Elever | 105[2] (2021) |
Klassetrin | 0.-9. |
Eksterne henvisninger | |
kasseboellefriskole.dk | |
CVR-nummer | 26091411 |
Oversigtskort | |
Friskolen udgav i 2002 jubilæumsskriftet "Kassebølle Friskole 125 år ung: 1877-2002".[5]
Oprettelse
redigérFriskolen blev oprettet i 1877 som et resultat af de gudelige vækkelser på Langeland i 1800-tallet, der også førte til oprettelse af en friskole i Ristinge, der siden blev nedlagt.[6]
Kendte elever
redigérFagforeningsmanden og politikeren Tonni Hansen, Langelands borgmester fra 2017, boede som barn i Kassebølle og var elev på skolen, hvis grundtvig-koldske friskolepædagogik fik stor betydning for Hansens livssyn. "Vi blev opdraget med, at vores mening talte, og at fællesskabet var vigtigt. At vi skulle tage vare på hinanden... Jeg var selvfølgelig ikke bevidst om, hvor meget det betød dengang … men i dag kan jeg jo se det", fortalte borgmesteren i 2018.[7] Især skolens forstander Karl Bolet fik stor betydning for Hansens udvikling.[8]
Kilder
redigér- ^ a b 'Vedtægter' hos Kasseboellefriskole.dk : "... Skolen er oprettet 1877 og har CVR nummer 26091411. ..."
- ^ a b Skolens hjemmeside
- ^ Stort boom af elever på Kassebølle Friskole: - Vi kniber os i armen. Artikel på faa.dk 18. april 2021.
- ^ Kultunaut.dk, besøgt 13. februar 2022.
- ^ Arkivalier om Kassebølle Friskole, arkiv.dk besøgt 13. februar 2022.
- ^ Langelandsk præg på stiftsbog. Artikel på Fyns Amts Avis' hjemmeside 18. december 2008.
- ^ “Det lå ikke i kortene …” Artikel på kommunen.dk 18. januar 2018.
- ^ Facebookopslag af Tonni Hansen om hans skolegang på Kassebølle Friskole i anledning af Lærernes Dag 2021.