Kategoridiskussion:Lande data skabeloner

Korrektion af navn redigér

Denne kategori bør hedde Landedataskabeloner for at være korrekt stavet, og for i det hele taget at formidle bedre, hvad den dækker, da "Lande data skabeloner" ingen grammatisk mening giver på dansk. Jeg er med på, at det muligvis kan være svært at ændre navnet, hvis skabelonen benyttes meget, men den bør stadig omdøbes. Tilsvarende bør alle skabelonerne "Lande data xxx" omdøbes til "Landedata xxx", for at være korrekt stavet og dermed give mere mening.

I det hele taget tænker jeg vi bør have en korrekturgruppe her på dansk Wikipedia, så navne på centrale skabeloner (og deres parametre) kommer forbi korrekturgruppen først for godkendelse og korrektur, før de bredes ud til større brug, netop fordi det kan være så svært at få rettet senere. Korrekturgruppen bør selvfølgelig bestå af folk med indgående kendskab til de danske retskrivningsregler. --Jhertel (diskussion) 17. nov 2018, 01:45 (CET)

Tilbage til siden »Lande data skabeloner«.