Keith Moon

britisk trommeslager (1946-1978)

Keith Moon (23. august 19467. september 1978) var en engelsk rockmusiker og skuespiller. Han spillede trommer i gruppen Beachcombers, før han i 1964 blev medlem af Detours, som samme år ændrede navn til The Who.

Keith Moon
Keith Moon i 1975.
Information
PseudonymMoon the Loon, Moonie
FødtKeith John Moon
23. august 1946
Wembley, London, England
Central Middlesex Hospital, Storbritannien Rediger på Wikidata
Død7. september 1978 (32 år)
London, England
Mayfair, Storbritannien Rediger på Wikidata
GenreRock, hard rock, pop, surf rock, blues, skiffle
BeskæftigelseMusiker, sangskriver, musikproducer, skuespiller
Aktive år1964-1978
PladeselskabKing Biscuit Entertainment
Associeret medThe Who, Plastic Ono Band
Instrumenter
Trommer, percussion, vokal, signalhorn, trompet, tuba

Moon var kendt for dynamisk og innovativt trommespil og anses for en af de største trommeslagere indenfor rockmusikken, ligesom han var en nøglefigur i The Whos lydbillede. Han nåede især i England ikonstatus blandt rockfans, ikke kun på grund af sine musikalske evner, men også for sit ry for morsom og grænseoverskridende opførsel, på og uden for scenen.

Han er i Rolling Stones læserafstemning 2011 kåret som nummer to i kategorien "Bedste trommeslagere gennem tiderne".[1]

I Tony Fletchers biografi Moon: The Life and Death of a Rock Legend forklares hans hyperaktivitet og humørsyge med en borderline-personlighedsforstyrrelse. Medvirkende har dog været et stort forbrug af alkohol og piller, som medførte tiltagende problemer, først i privatlivet og siden også for hans musikalske præstationer. Flere hoteller gav ham livsvarig karantæne grundet vandalisme, bl.a. Holiday Inn-kæden efter hans 21 års fødselsdagsfest for angiveligt at have kørt en stjålet Cadillac ned i en swimmingpool. Andre kilder (herunder John Entwistle og Tony Fletcher i biografien) betvivler historien med bilen, men ikke at Keith Moon sprængte et toilet i stykker og knækkede en fortand denne aften.

Han døde 32 år gammel af en overdosis piller mod alkoholmisbrug, men intet pegede i retning af selvmord. Dødsfaldet skete i samme lejlighed, hvor Mama Cass fra The Mamas & the Papas døde fire år tidligere.

Moon indspillede en soloplade, Two Sides of the Moon, og medvirkede i flere film, herunder Tommy, og han må have været en væsentlig inspiration til Muppet-seriens trommeslager "Animal".

Keith Moon havde en filmrolle i Frank Zappas film 200 Motels fra 1971

Referencer

redigér
  1. ^ "Rolling Stone Readers Pick Best Drummers of All Times". Rolling Stone. Arkiveret fra originalen 27. april 2012. Hentet 2011-11-16.

Eksterne henvisninger

redigér


  Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.