Keldsnor

nor nær sydenden af Langeland

Keldsnor eller Kelds Nor, et 64 hektar stort strandsø, en brakvandssø der er afskåret fra havet af en stenet strandvold på østsiden, tæt på sydspidsen af Langeland, ved overgangen mellem Kiel Bugt til Langelandsbælt. På nordsiden af strandvolden findes lave strandenge, der strækker sig som tunger ind i noret. Mod nordøst ligger Keldsnor Fyr.

Søen er lavvandet med en gennemsnitsdybde på 0,6 meter, og cirka 1 meters dybde på det dybeste sted. [1] Naturstyrelsen ejer store arealer vest for noret, blandt andet det fredede område Gulstav på Langelands sydspids.[2] Området ligger i Natura 2000-område nr. 127 Sydfynske Øhav.[3] Dansk Ornitologisk Forening har en fuglestation ved Keldsnor.

Kilder og henvisninger redigér

  1. ^ Keldsnor Arkiveret 3. december 2020 hos Wayback Machine på mst.dk hentet 24. februar 2021
  2. ^ Gulstav - Langelands sydspids om fredningen på fredninger.dk
  3. ^ Naturplanen Arkiveret 9. september 2018 hos Wayback Machine på mst.dk
 Denne artikel om lokaliteten Keldsnor kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede.
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller lægge et op på Wikimedia Commons med en af de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.

Koordinater: 54°43′43″N 10°42′27″Ø / 54.728661°N 10.707583°Ø / 54.728661; 10.707583