Åbn hovedmenuen

Kildeskat er en type indkomstskat, som opkræves ved kilden – typisk således, at skatten indeholdes af arbejdsgiveren i forbindelse med udbetaling af løn. Arbejdsgiveren sender så skatten til skattevæsenet.

Kildeskat i DanmarkRediger

I Danmark blev kildeskat indført i 1970. Førhen betalte man skatten i rater året efter, man havde tjent pengene. Ens første år på arbejdsmarkedet føltes derfor som et skattefrit år. I forbindelse med overgangen fra bagudbetaling til løbende acontobetaling, blev lønindkomst optjent i 1969 fritaget for beskatning (det skattefri år). Lønmodtagere betalte skat i både 1969 og 1970 men for indkomster optjent i hhv. 1968 og 1970.

Kildeskat af lønindkomst (A-indkomst) betegnes A-skat, mens kildeskat af aktieudbytter betegnes udbytteskat. Skatten af øvrige indkomster, B-skatten, opkræves løbende vha. indbetalingskort på baggrund af den forventede B-indkomst – normalt i op til ti rater i løbet af indkomståret. En eventuel difference efterbetales som restskat eller tilbagebetales til skatteyderen som overskydende skat.

Pga. den progressive beskatning og skatteyderens individuelle fradrag afhænger trækprocenten for A-indkomst af den samlede skatteindtægt. Den forventede indtægt for skatteåret fremgår af forskudsopgørelsen, der udsendes af SKAT i november året før. Samtidig dannes et skattekort, der angiver den trækprocent, som arbejdsgiveren skal benytte ved indeholdelse af A-skat. Skattekortet består af et hovedkort (A-kort), der benyttes af den primære arbejdsgiver, samt et bikort (B-kort) der fremvises til andre, der skal udbetale A-indkomst. Personfradrag fra A-kortet kan kun bruges på B-kortet, såfremt der er "kroner" til overs, der ikke er brugt på hovedkortet.

Ekstern henvisningRediger

 Stub
Denne samfundsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.