Kirsten Anne-Lise Simone født Simonsen (født 1 juli 1934 i København[1]) er en forhenværende dansk ballerina. Hun blev optaget på Det Kongelige Teaters Balletskole i 1945, hvor hun studerede hos Vera Volkova. Efter endt uddannelse ansattes hun ved Den Kongelige Danske Ballet i 1952, hvor hun debuterede som Hilda i Et Folkesagn. I 1956 udnævntes hun til solodanserinde og blev i 1966 første solodanserinde.

Kirsten Simone
Født 1. juli 1934 (89 år) Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Pædagog, danser, balletdanser Rediger på Wikidata
Fagområde Dans, ballet, pædagogik Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Kirsten Simone dansede både klassiske og moderne solopartier, heriblandt alle de store Tjajkovskij-balletter, og var en af sin tids førende Bournonville-dansere. Hun dansede bl.a. titelrollerne i Sylfiden, Tornerose, Carmen og Cullbergs Frøken Julie.

Endvidere havde hun bærende roller i bl.a. Flemming Flindts De Tre Musketerer (1966), Elsa-Marianne von Rosens Don Juan (1967) og Harald Landers Fête polonaise (1970).

I løbet af karrieren var Simone gæstedanser ved adskillige udenlandske balletter, heriblandt American Ballet Theatre, Bolsjoj Teatret i Moskva og London Festival Ballet. Hun blev efter sin pensionering som danser ansat som lærer ved Det Kongelige Teaters Balletskole

Simone optræder som mentor for unge balletdansere i filmen Ballerina fra 1966.[2]

Forældre redigér

Hun var datter af radioforhandler Carl Kristian Simonsen (1901-82) og telefonistinde Anna Ryberg (1902-86).

Hæder redigér

Simone udnævntes til Ridder af Dannebrog 1965, Ridder af 1. grad 1980 og Kommandør 1998. I 2001 tildeltes hun medaljen Ingenio et arti i 2001 for sit kunstneriske virke.[3]

Hun modtog Tagea Brandts Rejselegat i 1970.

Referencer redigér

  1. ^ http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/1572/origin/170/
  2. ^ Erickson, Hal. "Ballerina". Allmovie. Hentet 2. november 2012.
  3. ^ "For videnskab og kunst medaljen Ingenio et arti". Hentet 9. maj 2010.

Eksterne henvisninger redigér