To dansere

Dans er en rytmisk, bevidst og behagelig bevægelse af hele kroppen, oftest til musik, og defineres også som scenekunst når der danses foran et publikum. Udover ren fysisk fornøjelse oplevet af den dansende person, har dans også symbolisk og æstetisk værdi. Dans kan derfor også betegnes som en bevægelse af menneskekroppen med æstetisk formål.[1]

Mange kulturer har i løbet af historien udviklet deres særprægede danse og dansestile, som kan studeres ved deres koreografi, antal af trin, oprindelse osv.

De tidligste danseformer eksisterer stadig som stammedanse eller folkedans, der tjener som en fælles kulturarv.

Indholdsfortegnelse

Dansens udbredelseRedigér

PardansRedigér

 
Pardans, her i konkurrence (ballroom)

Pardans kom på mode i Europa i 1800-tallet, i første omgang med Vals som i begyndelsen var kilde til stor forargelse. I begyndelsen af 1900-tallet kom flere nye danse til Europa, som tangoen fra Argentina og foxtrotten fra USA, og på det tidspunkt begyndte man blandt danselærere i England så småt at indføre en standardisering af dansene. I 1920'erne kom swing-musikken ind i billedet, ligeledes fra USA og med den kom f.eks. charleston som gik ret hurtigt af mode, men som i stedet sammen med foxtrot gav ophav til quickstep. Der blev oprettet danseskoler og arrangeret danseturneringer med mesterskaber osv. til følge.

De latinamerikanske danse som samba og mambo dukkede op i 1930'erne og i 1940'erne kom en boogie-woogie-bølge med danse som jitterbug og jive og den stil blev ført videre i 1950'erne med rock'n'roll og twist.

I nyere tid, med indtoget af individualismen, og med fremkomsten af dansemusik som beatmusik, disco og funk, kan der danses uden en partner eller gruppe.

DanseRedigér

Se ogsåRedigér

KildehenvisningerRedigér

  1. ^ Sondra Horton Fraleigh (1987). Dance and the Lived Body: A Descriptive Aesthetics. University of Pittsburgh Pre. s. 49. ISBN 978-0-8229-7170-2. 
Wikimedia Commons har medier relateret til: