Wikipedia

Klimafilosofi

Klimafilosofi en gren inden for filosofien, der fokuserer på de filosofiske, etiske og teoretiske aspekter af klimaforandringer og den menneskelige påvirkning af miljøet.[1][2][3][4] Denne disciplin udforsker komplekse spørgsmål om ansvar, retfærdighed, bæredygtighed og menneskets forhold til naturen i lyset af klimakrisen.

Hovedtræk redigér

Klimafilosofi udforsker etiske spørgsmål i relation til menneskelig adfærd og dens indvirkning på miljøet.[5] Dette kan omfatte overvejelser om ansvar for klimaforandringer, intergenerationel retfærdighed og moralske forpligtelser over for naturen og fremtidige generationer.

Klimafilosofien overvejer også, hvordan man lever på en måde, der understøtter nuværende behov uden at skade fremtidige generationers evne til at opfylde deres egne behov.[6] Dette emne omkring bæredygtighed omfatter diskussioner om forbrug, økonomisk vækst og livsstil.

Klimafilosofi omfatter også analyser af, hvordan klimaforandringer påvirker samfundsgrupper forskelligt, og spørgsmål om retfærdig fordeling af byrder og fordele i forbindelse med klimaindsatsen.[7][8][9] Dette omfatter også spørgsmål om global retfærdighed i forhold til klimaforandringer.

Særlige retninger redigér

Klimaeksistentialisme / eksistentiel klimafilosofi redigér

Klimaeksistentialisme eller eksistentiel klimafilosofi er en filosofi som ser på klimaendringerne som en eksistentiel trussel mod menneskeheden og planeten som helhed[10][11]. Dette perspektiv kombinerer bekymringen for klimaforandringer med eksistentielle spørgsmål om menneskehedens overlevelse og vores rolle i forhold til naturen.

Filosoffer, der repræsenterer klimaeksistentialisme, argumenterer for, at klimaforandringerne ikke kun er en miljømæssig udfordring, men også en trussel mod vores eksistens som art. Dette synspunkt kan inspirere til handling og politisk engagement for at tackle klimaforandringerne på en mere presserende måde[12].

Klimafeminisme redigér

Klimafeminisme en gren af feministisk teori og aktivisme, der fokuserer på forbindelserne mellem køn og klimaforandringer[13]. Klimafeminisme argumenterer for, at klimaforandringer påvirker kvinder og andre marginaliserede grupper forskelligt og at et feministisk perspektiv er afgørende for at forstå og tackle disse udfordringer.

Klima-anarkisme redigér

Nogle filosoffer og aktivister inden for klimaet adskiller sig ved at omfavne anarkistiske ideer[14]. Dette indebærer ofte en afvisning af autoritet og det nuværende politiske og økonomiske system som afgørende for at tackle klimakrisen.

Klimaanarkister afviser traditionelle hierarkier og autoritære strukturer, herunder statslige institutioner og kapitalistiske systemer, som de ser som centrale årsager til miljøproblemer. De søger mere horisontale, decentraliserede former for organisation og styring[15].

Klimaanarkisme fremmer ideen om direkte handling som et middel til at tackle klimaforandringer[16]. Dette kan omfatte aktivisme, sabotage eller andre former for ikke-hierarkisk og ikke-statscentreret modstand mod miljøødelæggelse. Klimaanarkister søger ofte en grundlæggende omvæltning af samfundet mod mere bæredygtige og retfærdige strukturer. Dette kan omfatte en overgang til mere lokalt baserede økonomier, bæredygtig produktion og forbrug samt en generel afvisning af det nuværende kapitalistiske system.

Principperne om selvorganisering og selvdirektion er centrale for klimaanarkisme. Dette indebærer at skabe samfund og systemer, hvor folk deltager aktivt i beslutningstagning og håndtering af lokale ressourcer og miljømæssige udfordringer. Klimaanarkisme værdsætter samarbejde og kollektivisme som en måde at tackle fælles udfordringer på. Dette kan manifestere sig som samarbejdsprojekter, kooperativer eller andre former for ikke-hierarkiske organisationer.

Vigtige klimafilosoffer redigér

Jedediah Purdy redigér

Jedediah Purdy er en amerikansk forfatter, advokat og professor i jura. Han blev født den 17. december 1974 i Johnson City, Tennessee, USA. Purdy er kendt for sit arbejde inden for miljøfilosofi, politisk teori og juridisk filosofi.

En vigtig del af Purdys arbejde er hans engageren med klimaforandringer og miljøspørgsmål, som tydeligt ses i hans bog fra 2015, "After Nature: A Politics for the Anthropocene." Her udforsker han forholdet mellem mennesker og naturen i lyset af miljøudfordringerne og den menneskeskabte tidsalder kaldet Anthropocen.[17]

Timothy Morton redigér

Timothy Morton, en britisk-amerikansk filosof, er kendt for sit arbejde inden for objektorienteret ontologi og hyperobjekter. Han har skrevet om menneskets forhold til naturen og klimaforandringer i værker som "Hyperobjects: Philosophy and Ecology after the End of the World[18]."

Dale Jameison redigér

Dale Jamieson, en amerikansk filosof og professor i miljøfilosofi, har skrevet om etikken vedrørende klimaændringer. Hans værker inkluderer "Reason in a Dark Time: Why the Struggle Against Climate Change Failed – and What It Means for Our Future[19]."

Anvendelsesområder redigér

Klimapædagogik redigér

Klimapædagogik henviser til en pædagogisk tilgang, der fokuserer på undervisning og læring om klimaforandringer, bæredygtighed og miljømæssig bevidsthed[20]. Målet med klimapædagogik er at uddanne mennesker i alle aldersgrupper om klimaforandringer, deres årsager og konsekvenser, og at motivere dem til at træffe handlinger, der fremmer bæredygtighed og miljøvenlige praksisser[21]. Klimapædagogikken har en tæt forbindelse til klimafilosofien, som den blandt andet er repræsenteret af Jedediah Purdy[22]

Klimaaktivisme redigér

Miljøaktivister og organisationer kan drage nytte af klimafilosofi ved at integrere filosofiske ideer og værdier i deres kampagner. Dette kan bidrage til at styrke budskaber om bæredygtighed, retfærdighed og respekt for naturen[23].

Klimapolitik redigér

Klimafilosofi kan informere politiske beslutningstagere om grundlæggende filosofiske perspektiver på natur, ressourcer og bæredygtighed. Dette kan hjælpe med at forme politikker, der adresserer klimaændringer og miljøspørgsmål på en mere nuanceret måde[24].

Beslægtede tilgange redigér

Klimaidehistorie redigér

Klimaidehistorie er en tilgang inden for idehistorie, der fokuserer på udviklingen af idéer i relation til klima, klimaforandringer eller menneskets forhold til miljøet.[25] Dette kan omfatte undersøgelse af filosofiske, videnskabelige, politiske og kulturelle idéer, der er relevante for forståelsen af klimaet og dets indvirkning på samfundet.

Klimaspiritualitet redigér

Klimaspiritualitet er en tilgang til klimaforandringer, der kombinerer miljømæssige bekymringer med spirituelle og åndelige dimensioner.[26][27] Det indebærer ofte en forbindelse mellem menneskets forhold til naturen, etiske overvejelser om miljøet og en form for åndelighed eller religiøs tro.

Mange tilhængere af klimaspiritualitet tror på, at en øget åndelig bevidsthed og vækst kan bidrage til en mere bæredygtig og ansvarlig forvaltning af miljøet.[28] Dette kan omfatte meditation, refleksion og åndelige praksisser for at udvikle en dybere forståelse af vores forhold til planeten.

Se også redigér

Referencer redigér

  1. ^ Winsberg 2018
  2. ^ Irwin 2010
  3. ^ Budolfson 2021
  4. ^ https://iep.utm.edu/philosophy-of-climate-science/
  5. ^ https://www.information.dk/moti/2020/01/klimafilosof-foerst-naar-erkender-naturen-bevidsthed-kan-imoedegaa-klimakrisen
  6. ^ https://piopio.dk/tanker-til-sommertiden-klimafilosofi-og-baeredygtighed
  7. ^ https://plato.stanford.edu/entries/justice-climate/
  8. ^ Kanbur 2018
  9. ^ Irwin 2010
  10. ^ Mickey, Sam. Coexistentialism and the unbearable intimacy of ecological emergency. Rowman & Littlefield, 2016.
  11. ^ Myers, Tim Christion. "Understanding climate change as an existential threat: Confronting climate denial as a challenge to climate ethics." De Ethica 1.1 (2014): 53-70.
  12. ^ Budziszewska, Magdalena, and Sofia Elisabet Jonsson. "From climate anxiety to climate action: An existential perspective on climate change concerns within psychotherapy." Journal of Humanistic Psychology (2021): 0022167821993243.
  13. ^ Sikka, Tina. "Technology, gender, and climate change: A feminist examination of climate technologies." Societies 8.4 (2018): 109.
  14. ^ Sovacool, Benjamin K., and Alexander Dunlap. "Anarchy, war, or revolt? Radical perspectives for climate protection, insurgency and civil disobedience in a low-carbon era." Energy Research & Social Science 86 (2022): 102416.
  15. ^ Frenzel, Fabian. "Exit the system? Anarchist organisation in the British climate camps." ephemera: theory & politics in organization 14.4 (2014).
  16. ^ Frenzel, Fabian. "Exit the system? Anarchist organisation in the British climate camps." ephemera: theory & politics in organization 14.4 (2014).
  17. ^ Purdy 2015
  18. ^ Morton, Timothy. Hyperobjects: Philosophy and Ecology after the End of the World. U of Minnesota Press, 2013.
  19. ^ Jameison 2014
  20. ^ Literature, Pedagogy, and Climate Change. Text Models for a Transcultural Ecology Authors: Bartosch, Roman Palgrave 2019
  21. ^ "International perspectives on the pedagogy of climate change - ScienceDirect". Arkiveret fra originalen 30. januar 2020. Hentet 30. januar 2020.
  22. ^ "Klimafilosof Jedediah Purdy: Først når vi erkender, at naturen har en bevidsthed, kan vi imødegå klimakrisen | Information". Arkiveret fra originalen 3. februar 2020. Hentet 3. februar 2020.
  23. ^ Nairn, Karen. "Learning from young people engaged in climate activism: The potential of collectivizing despair and hope." Young 27.5 (2019): 435-450.
  24. ^ Purdy, Jedediah. "The politics of nature: climate change, environmental law, and democracy." Yale LJ 119 (2009): 1122.
  25. ^ Thorup & Bek-Thomsen 2021
  26. ^ Parboteeah, K. Praveen, and John B. Cullen. "Ethical climates and spirituality: An exploratory examination of theoretical links." Handbook of workplace spirituality and organizational performance. Routledge, 2010. 115-129.
  27. ^ Chirico, F. (2021). Spirituality to cope with COVID-19 pandemic, climate change and future global challenges. J Health Soc Sci, 6(2), 151-158.
  28. ^ Ardizzone, L. (2022). Science, Spirituality, and Climate Change. Peace Review, 34(1), 64-72.

Litteratur redigér

  • Budolfson, Mark, Tristram McPherson, and David Plunkett (eds), Philosophy and Climate Change (Oxford Academic, 22 Apr. 2021)
  • Cassegård, Carl, and Håkan Thörn. "Toward a postapocalyptic environmentalism? Responses to loss and visions of the future in climate activism." Environment and Planning E: Nature and Space 1.4 (2018): 561-578.
  • Curran, G. (2006). 21st century dissent: anarchism, anti-globalization and environmentalism. Springer.
  • Frølund, Sune (2015). Climate and Human History of Nature. I P. Kemp, & S. Frølund (red.), Nature in Education (s. 31-49). LIT Verlag.
  • Irwin, R. (Ed.). (2010). Climate change and philosophy: Transformational possibilities. Bloomsbury Publishing.
  • Jamieson, Dale. Reason in a dark time: why the struggle against climate change failed--and what it means for our future. Oxford University Press, 2014.
  • Kanbur, R., & Shue, H. (Eds.). (2018). Climate justice: integrating economics and philosophy. Oxford University Press, USA.
  • Methmann, C., & Rothe, D. (2012). Politics for the day after tomorrow: The logic of apocalypse in global climate politics. Security Dialogue, 43(4), 323-344.
  • Myers, Tim Christion. "Understanding climate change as an existential threat: Confronting climate denial as a challenge to climate ethics." De Ethica 1.1 (2014): 53-70.
  • Oreskes, Naomi, and Erik M. Conway. "Defeating the merchants of doubt." Nature 465.7299 (2010): 686-687.
  • Petersen, A. C. (2000). Philosophy of climate science. Bulletin of the American Meteorological Society, 81(2), 265-272.
  • Pihkala, P. (2020). Anxiety and the ecological crisis: An analysis of eco-anxiety and climate anxiety. Sustainability, 12(19), 7836.
  • Purdy, Jedediah. "Climate Change and the Limits of the Possible." Duke Envtl. L. & Pol'y F. 18 (2007): 289.
  • Purdy, Jedediah. "The politics of nature: climate change, environmental law, and democracy." Yale LJ 119 (2009): 1122.
  • Purdy, Jedediah. After nature: A politics for the Anthropocene. Harvard University Press, 2015.
  • Straume, Ingerid S. En menneskeskapt virkelighet: Klimaendring, sosiale forestillinger og pedagogisk filosofi. Res publica, 2017.
  • Thorup, Mikkel & Jakob Bek-Thomsen: Klimaets idehistorie, Baggrund 2021
  • TREMMEL, J. C. (2013). Climate Change and Political Philosophy: Who Owes What to Whom? Environmental Values, 22(6), 725–749.
  • Vaškovic, P. (2023). Philosophical Perspectives on Climate Anxiety. In Handbook of the Philosophy of Climate Change(pp. 467-488). Cham: Springer International Publishing.
  • Winsberg, E. (2018). Philosophy and climate science. Cambridge University Press.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Klimafilosofi&oldid=11667288"